I 1519 invaderede den spanske hærleder Hernán Cortés Aztekerriget i Mexico. To år senere var han ved at løbe tør for krudt.
I et par måneder havde hans conquistadorer forgæves belejret aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, men byens beliggenhed ude i en stor sø gjorde det svært for spanierne og deres 20.000 indianske allierede at nedkæmpe fjenden.
Ifølge øjenvidnet Bernal Díaz del Castillo trådte en af Cortés’ mænd da frem og foreslog at bruge middelalderlige blider til at knuse aztekernes huse og mure med.
“Cortés lod sig overtale af mandens gyldne løfter og gav ordrer til at skaffe træ, jern og andre nødvendigheder til at bygge den vidunderlige maskine”, forklarer del Castillo.
Men da to blider stod færdige, viste manden sig ikke at være en virtuos ingeniør, men en uduelig vigtigper.
I stedet for en triumf med historisk vingesus ventede der Cortés en komplet ydmygelse. I sit værk om erobringen af den nye verden skriver del Castillo:
“Snart var to blider færdigbygget og klar til at slynge sten på størrelse med spande. Men maskinerne viste sig at være totalt mislykkede. Stenene, som de affyrede, faldt for foden af bliderne. Cortés var ekstremt irriteret og beordrede dem begge ødelagt”.
Spaniernes både var bedre
Cortés sørgede for at tysse fiaskoen ned og fortsatte belejringen af Tenochtitlan, som ved hjælp af spanske både blev forhindret i at få forsyninger. Sult og sygdom plagede de over 80.000 aztekiske soldater, der forsvarede hovedstaden og kejser Cuauhtémoc.
Heldigvis for Cortés var hans både af højere standard end bliderne. Da Cuauhtémoc efter 78 dage forsøgte at undslippe i en kano, indhentede spanierne ham og tog kejseren til fange. Herefter faldt Aztekerriget, og spanierne torturerede kejseren for at få ham til at afsløre, hvor han gemte sit guld.