PKK-krigere

Hvad kæmper Kurdistans Arbejderparti (PKK) for?

Siden 1978 har PKK og Tyrkiet kæmpet en bitter krig, som har kostet over 40.000 menneskeliv. Nu truer striden med at blokere for Sverige og Finlands optagelse i NATO.

Siden 1978 har PKK og Tyrkiet kæmpet en bitter krig, som har kostet over 40.000 menneskeliv. Nu truer striden med at blokere for Sverige og Finlands optagelse i NATO.

Kurdishstruggle

Kurdistans Arbejderparti (PKK) blev grundlagt af en gruppe kurdere i 1978. Folkeslaget kurderne er en stor minoritets-gruppe, som aldrig har haft sit eget land og i århundreder er blevet forfulgt i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien.

PKK's erklærede mål var et selvtændigt Kurdistan, og kort efter rejste medlemmerne til Syrien og Nordirak, hvor de byggede træningslejre. I 1984 var PKK klar til sit første angreb på tyrkisk jord, og i de efterfølgende år førte PKK en blodig guerillakrig mod den tyrkiske hær, som har kostet over 40.000 menneskeliv.

I 1990'erne var det østlige Tyrkiet forvandlet til en krigszone, hvor militæret nedbrændte tusinder af landsbyer, og dødspatruljer hærgede de kurdiske byer. På sin side stod PKK bag en række angreb på civile mål for at ramme bl.a. Tyrkiets turistindustri.

PKK-krigere

PKK har i årtier trænet krigere i lejre i det nordlige Irak, og lejrene er flere gange blevet bombet af tyrkiske kampfly.

© Kurdishstruggle

PKK vil have selvstyre

Efter PKK-lederen Abdullah Öcalans tilfangetagelse i 1999 har PKK modereret sit mål og kæmper ikke længere for et selvstændigt land, men selvstyre i de kurdiske områder.

EU satte PKK på deres terrorliste i 2002, men kategoriseringen er kontroversiel og omdiskuteret. Kritikere har bl.a. påpeget, at PKK flere gange har erklæret ensidig våbenhvile og udvist vilje til at indgå en politisk aftale. I Belgien slog landets højesteret i 2020 fast, at PKK ikke kan betegnes som en terrorgruppe.

Placeringen på terrorlisten blev også diskuteret under kampen mod ISIS, hvor PKK-krigere og kurdiske militser med tætte bånd til PKK var Vestens tætteste allierede mod ISIS i Syrien og Irak.

PKK er senest kommet i fokus i foråret 2022, hvor Tyrkiet har krævet, at Sverige og Finland udleverer en række personer, som tyrkerne mistænker for at være PKK-medlemmer. Tyrkerne har stillet udleveringerne som et krav for, at de vil godkende de to landes ansøgninger om optagelse i NATO.