Jernkorset var en militær hædersbevisning, som blev brugt i Preussen, Det Tyske Kejserrige og Nazityskland fra 1813 til 1945.
Medaljen blev indført af kong Frederik Vilhelm 3. som et hæderstegn til soldater, der gjorde sig særlig bemærket på slagmarken.
Den første modtager var general Karl August Ferdinand von Borcke, som blev hædret for at sætte livet på spil og føre sine mænd til en prægtig sejr over Napoleons styrker i april 1813.
Den oprindelige tanke var, at Jernkorset kun skulle uddeles under krigen mod Napoleon, men medaljen blev senere genindført af Vilhelm 1. i 1870, Vilhelm 2. i 1914 og Adolf Hitler i 1939.
Jernkorset var det første militære hæderstegn, som kunne tildeles soldater af enhver rang.
Det mest hyppige var Jernkorset af 2. klasse, men det var muligt at gøre sig fortjent til 1. klasse, ved at udvise endnu større mod.
Med tiden mistede Jernkorset dog noget af sin værdi som statussymbol, da det blev uddelt meget rundhåndet; fx fik næsten halvdelen af de ca. 11 mio. tyske soldater Jernkorset af 2. klasse under 1. verdenskrig – de fleste for blot at være til stede på slagmarken.
Blandt dem var Adolf Hitler, der senere selv strøede om sig med ca. 4,5 mio. 2. klasses og 300.000 1. klasses Jernkors under 2. verdenskrig.