Husarerne opstod i 1400-tallets Ungarn som et værn mod Osmannerrigets hurtige og letudrustede ryttere.
Små husarenheder blev dannet for at bevogte sydgrænsen og tage kampen op med fjender på plyndringstogt.
Da Ungarn kom under østrigsk herredømme sidst i 1600-tallet, blev husarerne en del af den vesteuropæiske militærtradition.
De deltog i krige i Tyskland, Nederlandene og Italien, og overalt vakte deres farverige uniformer opsigt.
Husarernes jakker var pyntet med snorebesætninger, de bar farvestrålende skærf og kæmpede med krumme sabler ligesom osmannerne.
Husaruniformen er en ungarsk folkedragt tilsat store mængder af pynt.
Pelshuen kolpak er en variant af traditionelt østeuropæisk hovedtøj.
Jakken, kaldet en dolman, har ikke knaphuller og lukkes i stedet med snorebesætningen.
Sablen er krum efter osmannisk forbillede.
Ungarske støvler er kendetegnet ved det tilspidsede skaft.
Husarer var omgærdet af interessant ry
De ungarske ryttere udmærkede sig også ved deres effektivitet som spejdere.
Deres små, hurtige heste egnede sig ikke til store kavalerikampe på slagmarken, men de var perfekte til rekognoscering og overfald på småenheder.
Her kunne husarerne udmanøvrere fjenderne, der red på tunge stridshingste.
Husarer fik hurtigt ry for at være modige til det dumdristige – men de blev også betragtet som pralhalse og meget pigeglade.
“En husar, der ikke er død som 30-årig, er en tøffelhelt”, mente Napoleons husar-general Antoine Lasalle.
Han blev selv 34 år, inden han mistede livet i et helt overflødigt angreb i 1809.
Prinsesse Viktoria Luise af Preussen blev gjort til æresoberst af De Sorte Husarer.
Et af de mest berygtede husarregimenter var De Sorte Husarer fra Preussen.
De var kendt for deres sorte uniformer og dødningehovedet på pelshuen – kraniet betød, at de aldrig ville vise fjenden nåde.