Husarerne opstod i 1400-tallets Ungarn som et værn mod Osmannerrigets hurtige og letudrustede ryttere.
Små husarenheder blev dannet for at bevogte sydgrænsen og tage kampen op med fjender på plyndringstogt.
Da Ungarn kom under østrigsk herredømme sidst i 1600-tallet, blev husarerne en del af den vesteuropæiske militærtradition.
De deltog i krige i Tyskland, Nederlandene og Italien, og overalt vakte deres farverige uniformer opsigt.
Husarernes jakker var pyntet med snorebesætninger, de bar farvestrålende skærf og kæmpede med krumme sabler ligesom osmannerne.
Husarer var omgærdet af interessant ry
De ungarske ryttere udmærkede sig også ved deres effektivitet som spejdere.
Deres små, hurtige heste egnede sig ikke til store kavalerikampe på slagmarken, men de var perfekte til rekognoscering og overfald på småenheder.
Her kunne husarerne udmanøvrere fjenderne, der red på tunge stridshingste.
Husarer fik hurtigt ry for at være modige til det dumdristige – men de blev også betragtet som pralhalse og meget pigeglade.
“En husar, der ikke er død som 30-årig, er en tøffelhelt”, mente Napoleons husar-general Antoine Lasalle.
Han blev selv 34 år, inden han mistede livet i et helt overflødigt angreb i 1809.