Peter von Hagenbach har en plads i historiebøgerne, som få vil misunde ham. Den franske ridder blev i 1474 – som den første person i historien – stillet for en international domstol og sigtet for krigsforbrydelser.
Omtrent fem år før sin dom var Hagenbach blevet udnævnt til foged af hertug Karl den Dristige af Burgund. Hans opgave lød på at holde orden og håndhæve loven på vegne af hertugen i det urolige område langs Rhinen, som i dag udgør grænselandet mellem Frankrig og Tyskland.
Hagenbach var effektiv, men alt andet end en blid tilsynsmand, og med tiden gjorde flere af de lokale indbyggere oprør mod hans brutale styre. Især byen Breisach følte ridderens jernnæve i sådan en grad, at en koalition af østrigske, schweiziske og franske styrker kom byen til undsætning.
Tre krigsforbrydere, der blev fældet
Adolf Eichmann (1906-1962)
Kendt som: Topnazist
Eichmann var en af arkitekterne bag nazisternes jødeudryddelse, men flygtede i kaosset efter 2. verdenskrig til Argentina. Her blev han bortført af israelske agenter og bragt til Israel, hvor han blev fundet skyldig i krigsforbrydelser og henrettet ved hængning i 1962.
Seishiro Itagaki (1885-1948)
Kendt som: Japans krigsminister
Som general og krigsminister spillede Itagaki en ledende rolle i Japans invasion af Kina, hvor de japanske styrker før og under 2. verdenskrig begik en lang række krigsforbrydelser. Efter krigen blev Itagaki fundet skyldig i forbrydelserne og hængt i 1948.
Saddam Hussein (1937-2006)
Kendt som: Iraks præsident
Diktatoren styrede sit land med frygt, tortur og mord. Brutaliteten gik især ud over kurderne i landets nordlige del, hvor tusinder af landsbyer blev udslettet, og hundredtusindvis af mænd, kvinder og børn blev massakreret. Saddam Hussein blev fundet skyldig og hængt i 2006.
Forbryder måtte af med hovedet
Den internationale koalition arresterede Hagenbach og stillede ham for en domstol, hvor han blev anklaget for mord, voldtægt og ulovlig skatteindragelse.
Ifølge domstolen havde ridderen “trådt Guds og menneskets love under fode”, men Hagenbach forsvarede sig med, at han blot parerede ordre fra Karl den Dristige.
De 28 dommere godtog dog ikke undskyldningerne. Domstolen understregede, at Hagenbach som kommandør havde et særligt ansvar, fordi “han som en ridder anses for at have en pligt til at forhindre” forbrydelserne.
Trods alle Hagenbachs protester blev han fundet skyldig i anklagerne og dømt til døden ved halshugning.