“Lykke er at undertvinge oprørere og besejre og udslette sine fjender, tage al deres ejendom, få deres undergivne til at jamre og få tårerne til at løbe ned ad deres ansigt”.
Dette skulle Djengis Khan (ca. 1162-1227) have udtalt ifølge den persiske historiker Rashid al-Din Tabib. Om oplysningen er sand, er usikkert.
Sikkert er det til gengæld, at Djengis var en brutal hærfører, som erobrede mere land end nogen anden i historien.
Da den mongolske hersker var på tinden af sin storhedstid, omfattede hans rige 12 mio. km² og løb fra Stillehavet mod øst til Det Kaspiske Hav mod vest – et område, der var over dobbelt så stort som Romerriget.
Det mongolske rige startede ellers småt som nogle få nomadestammer, der gjorde Djengis Khan til leder i 1206.
På blot årtier voksede riget eksplosivt, i takt med at Djengis sendte horder af krigere mod alle verdenshjørner.
Invasionerne var ofte akkompagneret af folkemord, som kostede millioner af liv.
Djengis’ krigere fortsatte med at erobre selv efter hans død, indtil deres rige strakte sig ind i Østeuropa og Mellemøsten.
Sidst i 1200-tallet var storhedstiden dog slut, og riget gik i opløsning efter flere borgerkrige.
