Ødelæg alt, som fjenden kan bruge – både fødevarer, våben, bygninger og andet af værdi. Sådan lyder strategien bag den brændte jords taktik, som hærførere har brugt i krig i årtusinder.
Historiske kilder peger på, at nomadefolket skyterne var de første til at bruge den brændte jords taktik mod perserne for omkring 2.500 år siden. For at svække fjenden sørgede de skytiske soldater for at forgifte brønde, bortførte kvæg og brænde marker af i de områder, hvor persernes hær opholdt sig.
Taktikken viste sig at være særdeles effektiv og gav skyterne mulighed for at føre kamp mod en militært langt mere overlegen fjende. Succesen fik andre oldtidsfolk til at kopiere skyterne. Blandt dem var gallerne, der længe holdt Roms krigsmaskine skak ved at ødelægge alt, som romerne kunne gøre brug af i nutidens Frankrig, Holland og Belgien.