Ødelæg alt, som fjenden kan bruge – både fødevarer, våben, bygninger og andet af værdi. Sådan lyder strategien bag den brændte jords taktik, som hærførere har brugt i krig i årtusinder.
Historiske kilder peger på, at nomadefolket skyterne var de første til at bruge den brændte jords taktik mod perserne for omkring 2.500 år siden. For at svække fjenden sørgede de skytiske soldater for at forgifte brønde, bortførte kvæg og brænde marker af i de områder, hvor persernes hær opholdt sig.
Taktikken viste sig at være særdeles effektiv og gav skyterne mulighed for at føre kamp mod en militært langt mere overlegen fjende. Succesen fik andre oldtidsfolk til at kopiere skyterne. Blandt dem var gallerne, der længe holdt Roms krigsmaskine skak ved at ødelægge alt, som romerne kunne gøre brug af i nutidens Frankrig, Holland og Belgien.
Efter at have erobret de nedbrændte ruiner af Moskva, måtte Napoleon trække sin sultne og forfrosne hær ud af Rusland igen.
Napoleon blev fældet af den brændte jords taktik
Et af de mest succesfulde eksempler på brugen af taktikken fandt sted i 1812, hvor Napoleon invaderede Rusland. Her ødelagde russere alle de ressourcer, som Napoleons enorme hær kunne bruge under en strategisk tilbagetrækning.
Det betød, at den franske Grande Armée – som ellers var vant til at brødføde sig af erobret land – kun fandt øde, nedbrændte områder. Efter flere måneders fremmarch måtte Napoleon derfor opgive at erobre Rusland, og størstedelen af hans udsultede hær døde på hjemturen.
I nyere tid er den brændte jords taktik kun sjældent blevet brugt, men den blev benyttet i Ukraine i 2022, da den russiske hær trak sig tilbage fra visse områder i den nordlige del af landet i marts og april. Under tilbagetrækningen ødelagde russerne bl.a. broer for at besværliggøre ukrainernes transport af forsyninger og tropper i området.