“De rykkede frem i to linjer, og deres skridt blev hurtigere i takt med, at de nærmede sig fjenden. Fra en afstand af 1.200 yards væltede hele linjen af fjender fremad, og fra 30 jern-munde hvæsede dødelige kugler ud gennem en flodbølge af røg og flammer”.
Sådan lyder en af den irske journalist William Howard Russells dramatiske passager om Krim-krigen (1853-1856). Selvom forfattere allerede skrev om krig i oldtiden, opstod vor tids rapportering fra krigsområder først i 1800-tallet, og Russell bliver ofte fremhævet som historiens første egentlige krigskorrespondent.
Krigen blev serveret rå
Russell blev især kendt for sine øjenvidneskildringer fra Krimkrigen, hvor han beskrev konflikten for læserne af den britiske avis “The Times”. Her kunne rystede victorianere læse om krigens gru uden omsvøb og bevidne inkompetente britiske officerer, der blev hudflettet af Russell.
Den irske Russell gik dermed imod andre af datidens skribenter, der fremstillede de britiske officerer som modige og taktisk dygtige. Gennem Russels artikler fik mange briter imidlertid øjnene op for, hvordan nepotisme og korruption havde placeret uduelige officerer i militære nøglepositioner.
Efter 22 måneder på Krim dækkede Russell også Den Amerikanske Borgerkrig og Sepoy-oprøret i Indien.
Artiklerne hjalp hæren
Den kritiske journalistik var ikke uden omkostninger, og i felten blev Russells telt og ejendele flere gange udsat for hærværk af britiske soldater. Desuden var Russell flere gange tæt på at blive fyret efter pres fra myndighederne, og han blev ofte fremstillet som en løgnagtig landsforræder.
I sidste ende var Russels arbejde dog langt fra nytteløst. De kontroversielle artikler fra Krimkrigen var en direkte årsag til, at den britiske hær efter krigen gennemgik en gennemgribende modernisering.