Hvilke to nationer har været i krig med hinanden flest gange?

Ved historikerne hvilke lande, der har udkæmpet flest indbyrdes krige?

Forskere har svært ved at afgøre præcis, hvilke to nationer, der har været i krig med hinanden flest gange – men et godt bud ville være Danmark og Sverige.

De to lande har udkæmpet 11 krige siden Gustav Vasas konsolidering af den svenske nationalstat i 1521.

Hvis konflikterne før og under den fællesnordiske Kalmarunion medregnes, ligger antallet sandsynligvis tættere på 30.

Næsten samme antal konflikter har præget forholdet mellem England og Frankrig.

De to lande har udkæmpet 16 indbyrdes krige, hvis de mange slag under hundredeårskrigen tæller som ét – ellers er tallet langt højere.

Netop problemerne med at definere krig og bestemme, hvornår en nation er født, gør regnestykket svært.

De fleste historikere regner fx Napoleonskrigene som ét samlet felttog og ikke en række af krige.

På samme måde bliver romernes mange kampe mod forskellige folkeslag ikke regnet for krige mellem to nationer.