Flag

Hvor mange gange har NATO aktiveret Artikel 5?

Et angreb mod ét NATO-land er et angreb mod alle medlemmer af NATO. Sådan lyder ordene i Artikel 5, der har udgjort rygraden i NATO's forsvarssamarbejde i årtier.

Et angreb mod ét NATO-land er et angreb mod alle medlemmer af NATO. Sådan lyder ordene i Artikel 5, der har udgjort rygraden i NATO's forsvarssamarbejde i årtier.

Shutterstock

“Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle”.

Sådan lyder ordene i Artikel 5 – den såkaldte musketér-ed – som siden 1949 har udgjort en af hjørnestenene i NATO-landenes forsvarssamarbejde.

I praksis betyder Artikel 5, at NATO-landene er forpligtet til at hjælpe hinanden, hvis et af medlemslandene bliver angrebet.

Artikel 5 er blevet ekstra relevant i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i 2022. I kølvandet på invasionen har både Sverige og Finland søgt om optagelse i NATO.

Ansøgningerne skyldes i høj grad, at et medlemsskab af alliancen vil betyde, at begge stater i fremtiden vil være omfattet af musketér-eden.

Flag

Finland og Sverige ansøgte den 18. maj 2022 officielt om at blive medlemmer af NATO.

© Shutterstock

NATO: Verdens stærkeste militæralliance

Siden grundlæggelsen i 1949 har NATO udviklet sig fra en lille sammenslutning af stater til en stor forsvars-alliance med mange medlemmer. Især efter Sovjetunionens fald har alliancen haft vokseværk.

1949

12 lande – bl.a. USA, Danmark og Norge – underskriver Den Nordatlantiske Traktat og grundlægger dermed NATO. Underskrifterne bliver sat den 4. april 1949 i Washington DC, USA.

Truman underskriver aftale
© National Archives and Records Administration

1955

Vesttyskland slutter sig til NATO. Som et modsvar grundlægger Sovjetunionen og otte andre østeuropæiske lande Warszawapagten – en alliance, der havde som formål at “opretholde et tættere militært samarbejde”.

Helikoptere
© Air Defense Artillery

1991

Warszawapagten opløses efter Sovjetunionens fald. NATO opretter North Atlantic Cooperation Council (NACC) som et samarbejdsforum for NATO-landene og de tidligere Warszawapagt-lande. Formålet er at forbedre forholdet mellem de tidligere rivaler.

Hammer og segl
© Shutterstock

1995

NATO indleder sin første militære operation ved at gennemføre en række luftangreb mod serbiske stillinger i Bosnien. Angrebene skal tvinge de bosniske serbere til forhandlingsbordet. NATO indsætter ligeledes tropper, som skal sikre våbenhvilen.

Nato-styrker i Bosnien
© DPLA

1999

Ungarn, Tjekkiet og Polen bliver de første tidligere Warszawapagt-lande, der slutter sig til NATO. Dermed bliver forsvarsalliancens grænse flyttet omkring 600 km længere østpå mod Rusland. Siden er NATO blevet udvidet flere gange.

NATO-topmøde 1999
© U.S. Department of Defense

“Mænd med mod og vision”

NATO og Artikel 5 blev født i kølvandet på 2. verdenskrig i 1949. Kommunistiske bevægelser med støtte fra Sovjetunionen udgjorde på det tidspunkt en trussel mod de demokratisk valgte regeringer flere steder i Europa. Eksempelvis havde kommunistpartiet i Tjekkoslovakiet året forinden væltet regeringen.

I april 1949 mødtes ledere fra 12 vestlige lande i Washington for at underskrive den forsvarsaftale, som NATO er baseret på.

“Mænd med mod og vision kan stadig bestemme deres egen skæbne. De kan vælge slaveri eller frihed – krig eller fred”, sagde USA's præsident, Harry S. Truman, ved ceremonien.

Selvom NATO har mange år på bagen, er Artikel 5 dog kun blevet aktiveret én gang. Det skete efter terrorangrebene på New York den 11. september 2001, hvor alle NATO-lande skrev under på, at de ville stå sammen med USA i kampen mod terror.

USA valgte dog ikke at involvere NATO i de efterfølgende konflikter i bl.a. Irak og Afghanistan.