Hvor tæt har verden været på atomkrig?

Hverken Cubakrisen eller Koreakrigen var det tætteste, vi har været på en atomkrig.

Hverken Cubakrisen eller Koreakrigen var det tætteste, vi har været på en atomkrig.

Shutterstock

Cubakrisen i 1962 ses ofte som det tætteste, verden har været på en atomkrig, men faktisk var faren større i 1983, og det var især én mands fortjeneste, at dommedag blev afværget.

Den kolde krig var blusset op i starten af 1980’erne, og Sovjetunionen frygtede, at et amerikansk angreb med langtrækkende atommissiler var nært forestående. Pludselig opfangede russiske såkaldte OKO-spionsatellitter i rummet noget ildevarslende.

Alarmlamperne blinkede, og den øverstbefalende i hovedkvarteret for missilovervågning, oberstløjtnant Petrov, blev underrettet om, at et amerikansk interkontinentalmissil var blevet affyret og havde retning mod Sovjetunionen.

Situationen var højspændt

Flere begivenheder i begyndelsen af 1980’erne øgede risikoen for atomkrig.

Maj 1981

Sovjet frygter, at USA’s nyvalgte præsident, Reagan, vil slå først med atom­våben. Kreml iværksætter spionplanen RYAN for at finde ud af hvor og hvornår.

1. september 1983

Sovjetiske jagerfly nedskyder et rutefly fra Korean Air Lines over Sibirien. 269 mennesker omkommer – herunder et amerikansk kongresmedlem.

© AP/Ritzau Scanpix

12. september 1983

Sovjet nedlægger veto mod FN’s fordømmelse af nedskydningen af det koreanske fly. Sovjet hævder, at flyet ikke var kommet ud af kurs, men var på en spionmission.

15. september 1983

På grund af den tågede sovjetiske forklaring om nedskydningen giver præsident Reagan det statsejede russiske flyselskab Aeroflot flyveforbud over USA.

26. september 1983

Alarmlamperne blinker i et sovjetisk overvågningscenter. Computeren advarer mod et atommissil affyret fra USA. Missilet har kurs mod Sovjetunionen.

Russernes OKO-overvågningssystem var dog stadig så nyt og plaget af fejl, at Petrov trodsede en stående ordre om straks at alarmere sine overordnede, så de sovjetiske atommissiler kunne gøres klar til affyring.

Petrov mente, at USA ikke ville nøjes med at affyre ét sølle missil, hvis amerikanerne ønskede at ødelægge Sovjetunionens atomvåben, mens de endnu stod på landjorden.

Stanislav Petrov reddede i 1983 verden fra en altødelæggende atomkrig.

© Pavel Golovkin/AP/Ritzau Scanpix

Kort efter fortalte satellitterne, at yderligere fire missiler var på vej, men igen antog Petrov med rette, at der måtte være tale om en fejl, da radarer på Jorden stadig ikke kunne se dem. Ingen sovjetiske atomvåben blev derfor gjort klar til affyring.