Troppetegn er symboler, som hære bruger til at markere forskellige enheders placering, funktion, størrelse og bevægelser på militære kort.
Historisk set blev de første militærkort, som minder om vor tids, taget i brug i årene efter Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Inden da havde hærførere som Alexander den Store og Cæsar selv ført soldaterne i krig fra forreste geled, fordi de ikke havde pålidelige kort og måtte stole på deres egne vurderinger af terrænet.
I løbet af 1800-tallet tog kartografien dog så store syvmileskridt, at generaler i stigende grad kunne stole på deres kort og lede slagene på afstand. Til formålet udviklede de forskellige symboler – troppetegn – som blev tegnet ind på kortene og brugt til at få overblik over styrkerne og planlægge de næste træk.
NATO tog troppetegn til sig
Udviklingen af troppetegn tog for alvor fart under 1. verdenskrig, hvor bl.a. briterne, franskmændene og amerikanerne koordinerede deres symboler, så de bedre kunne samarbejde; fx kom blå tegn på kortene til at betyde allierede, mens røde betød fjendtlige styrker. På samme måde blev et rektangel med et kryds symbol på infanteri.
Da NATO blev dannet i 1949, blev troppetegnene overtaget af den nye organisation og bliver i dag brugt af de fleste vestlige hære.
Troppetegn kom i søgelyset, da flere russiske militærenheder under invasionen af Ukraine blev fotograferet med påmalede symboler. Ifølge eksperter er der formentlig tale om troppetegn, der angiver, hvor fartøjerne eller køretøjerne stammer fra, og hvor de er på vej hen.
