Etnisk udrensning, hungersnød og gruppevoldtægter, der er “så udbredte, at det er blevet normalt”. Sådan lød beretningen, da FN-observatører i 2016 besøgte Sudan, som har været hærget af borgerkrig, siden landet fik sin uafhængighed fra Storbritannien i 1956.
Historisk set har Sudan været et kludetæppe af etniske og religiøse grupper med arabisk-talende muslimer mod nord og et sydligt område præget af kristendom og naturreligioner.
Briterne administrerede de to regioner separat, men områderne blev slået sammen lige før uafhængigheden. Samtidig overdrog briterne næsten al politisk magt til ledere i nord, som valgte at undertrykke folkeslagene i syd.
2,5 mio. mistede livet
Allerede inden briterne lukkede døren efter sig i 1956, brød kampe mellem nord og syd ud, og de fortsatte indtil 2005 – kun afbrudt af en fredsaftale i 1970’erne.
Fra at handle om politisk magt kom kampene med tiden også til at handle om adgang til olie og andre naturressourcer, mens flere nabolande også blev involveret. I alt kostede kampene op mod 2,5 mio. mennesker livet.
Mens en fredsaftale i 2005 så ud til at lægge en dæmper på krigen mellem nord og syd, brød kampe ud i Darfur-provinsen mod vest. Situationen mod syd blev igen forværret, efter at Sydsudan i 2011 løsrev sig, og de omkring 60 etniske grupper i området vendte sig mod hinanden.
I oktober 2021 afsatte militæret regeringen og erklærede undtagelsestilstand i Sudan.
En planlagt overgang til demokratisk styre ledet af civile blev aldrig til noget, og i stedet begyndte militæret og landets talrige militser at strides om magten.
I foråret 2023 udbrød der voldsomme kampe i hovedstaden Khartoum mellem militæret og milits-koalitionen Rapid Support Forces (RSF). RSF er tidligere kendt som Janjaweed, en frygtet milits forbundet med ekstreme overgreb i Darfur-provinsen og Sydsudan.