Ukrainske nazister

Hvorfor kalder Putin ukrainerne for nazister?

Ukraines regering er “nynazistisk”, har Vladimir Putin udtalt. Koblingen mellem ukrainere og nazister kan virke mærkværdig, men den russiske præsident har en hemmelig dagsorden, mener eksperter.

Ukraines regering er “nynazistisk”, har Vladimir Putin udtalt. Koblingen mellem ukrainere og nazister kan virke mærkværdig, men den russiske præsident har en hemmelig dagsorden, mener eksperter.

grenadiermilitary.com

Ukraines regering er “åbenlyst nynazistisk”, “pro-nazistisk” og kontrolleret af “små nazister”.

Ordene tilhører den russiske præsident, Vladimir Putin, som både før og under den russiske invasion af Ukraine flere gange har sammenlignet ukrainerne med nazister og erklæret, at målet med invasionen er at “de-nazificere” Ukraine.

Putins udfald kan virke ulogisk, fordi Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har jødisk baggrund og i efteråret 2021 underskrev en lov, som skal bekæmpe antisemitisme.

Ukrainske nazister

Nogle få ukrainere samarbejdede med nazisterne under 2. verdenskrig, mens ca. 5 mio. ukrainere drog i krig mod tyskerne.

© grenadiermilitary.com

Putin udnytter russernes traume

Ifølge flere eksperter bruger Putin bevidst ordet nazist for at udnytte russernes underliggende traume fra 2. verdenskrig til at retfærdiggøre sit angreb på Ukraine.

Læs også: Ukrainsk og russisk – hvad er forskellen?

Ved at Putin fremstiller ukrainerne som nazister, bliver invasionen fremstillet som en fortsættelse af Ruslands kamp mod det onde. På den måde håber Putin formentlig på, at han kan forvandle russernes stolthed over sejren i 2. verdenskrig til opbakning af hans invasion i Ukraine.

“Denne retorik er faktuelt forkert, moralsk frastødende og dybt anstødelig over for mindet om nazismens millioner af ofre og de, der bravt kæmpede imod nazismen”, har omkring 150 førende forskere i folkedrab og nazisme skrevet i et åbent brev som en reaktion på Putins ord.

Forskerne understreger, at Ukraine som andre lande også har ultranationalistiske og højreorienterede grupper, men “intet af dette retfærdiggør den russiske aggression og den voldsomme fejlkarakterisering af Ukraine”, udtaler forskerne.