Wendorf Archives/British Museum
Skeletter

Hvornår begyndte vi at gå i krig?

For omkring 13.500 år siden stødte to folkeslag sammen i nutidens Sudan. Kampen om de knappe ressourcer udviklede sig til et blodbad, hvor hverken mænd, kvinder eller børn blev skånet.

Mennesket har formentlig altid været en krigerisk skabning, men de ældste arkæologiske beviser på en større, organiseret konflikt er omtrent 13.500 år gamle.

I 1960'erne fandt arkæologer en gravplads med de jordiske rester af ca. 60 mænd, kvinder og børn ved Nilens bred i det nordlige Sudan. Analyser foretaget i 2014 viste, at 41 af de begravede var blevet dræbt af spyd og pile. Nogle af ofrene havde også spor efter nærkamp – bl.a. skæremærker samt brækkede arme og hænder fra slag.

Nye analyser fra 2021 viste ydermere, at våbnene, som var blevet brugt til at slå ofrene ihjel, var konstrueret til at medføre så stor skade og så meget blodtab som muligt.

Skeletter

Blyanterne på billedet viser, hvor disse to skeletter er blevet ramt af pile.

© Wendorf Archives/British Museum

Krigen varede flere år

Ifølge forskerne har den ældgamle krig formentlig stået mellem to folkeslag, som har kæmpet om de knappe ressourcer i området efter en periode med klimaforandringer og tørke.

Analyser af skeletterne viser væsentlige fysiske forskelle på de døde, hvilket har fået forskerne til at konkludere, at nogle af skeletterne tilhørte lokale afrikanere, mens andre tilhørte et uidentificeret folk – formentlig fra Mellemøsten.

Alt tyder på, at konflikten stod på over flere år, hvor de to grupper angreb hinanden flere gange. Fx har forskerne på nogle af skeletterne fundet spor efter både friske og helede sår efter kamp, hvilket kan indikere, at de døde er blevet angrebet flere gange.

“Volden ser desværre ud til at have været en tilbagevendende begivenhed og en del af dagligdagen for dem”, siger arkæolog Daniel Antoine fra British Museum, hvor skeletterne i dag er opbevaret.