Soldater har viftet med hvide flag for at overgive sig i tusinder af år; fx skriver den romerske historiker Livius, at et karthagisk skib hængte et hvidt klæde op under 2. Puniske Krig (218-201 f.Kr.), fordi det ville overgive sig.
Historikeren Tacitus fortæller, at kejser Vitellius’ styrker brugte hvide flag i år 69 e.Kr.
Det er usikkert, hvorfor lige netop den hvide farve blev valgt, men det var sandsynligvis et spørgsmål om, hvilket stof der var lettest at skaffe.
Folk gik normalt i hvidt tøj, og samtidig kunne hvidt ses tydeligt i et landskab, der typisk bestod af mørkere naturfarver.
I løbet af middelalderen blev den hvide farve et generelt accepteret tegn på overgivelse. Krigsfanger begyndte fx at få et hvidt stykke klæde bundet til deres hat eller hjelm.
Herfra begyndte det hvide flag at blive brugt som tegn på, at en soldat eller en enhed ikke ønskede at kæmpe videre, i hele verden.
I 1864 blev flaget endda skrevet ind i Genèvekonventionen.