Fiskekvoter vækker følelser – og fra 1950’erne til 1970’erne var følelserne så store, at Island og Storbritannien endte i torskekrigen. Konflikten handlede om, hvorvidt britiske fiskere måtte fange torsk i islandsk farvand.
Helt tilbage i 1300-tallet sejlede englænderne til havet omkring Island for at fylde deres skibe med torsk. Danske kong Erik af Pommern, som regerede over Island, forbød i 1414 engelske skibe nær Island, men englænderne ignorerede protesterne og fortsatte i århundreder med at skovle islandske torsk op.
Den islandske kanonbåd Thor tvang flere britiske fiskeskibe til at gå i havn.
NATO måtte gribe ind
Op gennem 1900-tallet steg det britiske torske-fiskeri til enorme højder. Efter at Island under 2. verdenskrig opnåede uafhængighed fra Danmark, indførte den nyligt selvstændige nation i 1952 en 7,5-km-zone med fiskeriforbud langs sine kyster. Fra 1958 til 1975 blev zonen gradvist udvidet til 22 km, 93 km og 370 km.
Briterne så fiskeriforbuddet som en provokation og sendte krigsskibe til Nordatlanten, hvor de jævnligt mødte islandske patrulje- og kanonbåde, der jagtede britiske fiskeskibe.
Til sidst afbrød Island alle diplomatiske forbindelser til Storbritannien og truede med at trække sig ud af NATO og lukke USA’s baser i landet. Truslen fik NATO til at gå ind i konflikten i 1976 og tvinge briterne til at underskrive en aftale, som respekterede Islands krav. Som trøst fik briterne lov til at fiske en mindre mængde islandske torsk.