I antikken udgjorde tætte formationer af spydbevæbnede soldater rygraden i den makedonske hær.
Den såkaldte falanks gjorde både kong Filip 2. og hans søn Alexander den Store uovervindelige på slagmarken.
I løbet af 22 år forvandlede Fillip 2. Makedonien til en græsk stormagt.
Fra lilleput til stormagt
Da Filip 2. kom til magten i 359 f.Kr., var Makedonien et lille og svagt kongerige.
Han forsynede fattige bønder med 5 m lange lanser og skabte en næsten uovervindelig hær.
I spidsen for den besejrede han græske bystater som Theben og Athen.
Pindsvine-formation dannede frontens centrum
Makedonerne holdt stand mod angreb fra både kavaleri og fodfolk ved at stille deres pezhetairoi op i kvadrater.
De forreste fem rækker mænd sænkede lanserne og dannede en uigennemtrængelig mur.
Blev en pezhetairos dræbt, rykkede soldaten bag ham frem.
Strenge forbud gav styrke
Allerede før Filip kom til magten, frygtede græske bystater Makedoniens rytteri.
Resten af hæren var derimod i en ynkelig forfatning.
Filip indkaldte derfor jævnligt landets bønder til træning og forbød alle former for luksus for at hærde sine fodfolk.
