I antikken udgjorde tætte formationer af spydbevæbnede soldater rygraden i den makedonske hær.
Den såkaldte falanks gjorde både kong Filip 2. og hans søn Alexander den Store uovervindelige på slagmarken.

I løbet af 22 år forvandlede Fillip 2. Makedonien til en græsk stormagt.
Fra lilleput til stormagt
Da Filip 2. kom til magten i 359 f.Kr., var Makedonien et lille og svagt kongerige.
Han forsynede fattige bønder med 5 m lange lanser og skabte en næsten uovervindelig hær.
I spidsen for den besejrede han græske bystater som Theben og Athen.
Pindsvine-formation dannede frontens centrum
Makedonerne holdt stand mod angreb fra både kavaleri og fodfolk ved at stille deres pezhetairoi op i kvadrater.
De forreste fem rækker mænd sænkede lanserne og dannede en uigennemtrængelig mur.
Blev en pezhetairos dræbt, rykkede soldaten bag ham frem.





Skjold
For at have begge hænder fri til at gribe om lansen hang skjoldet i en rem om halsen. Den buede form sikrede, at skjolden dækkede soldaternes sårbare forreste skulder.
Samlesæt
Under lange marcher sparede pezhetairoi på kræfterne ved at dele deres fem meter lange lanse på midten. Nu kunne delene bæres på ryggen.
Sværd
I en rem om livet bar pezhetairoi et kort sværd (kopis), som kun blev brugt, hvis deres formation brød sammen, og fjender trængte ind mellem dem. Tyngden i den krumme klinge lå i spidsen, hvilket gjorde sværdet velegnet til at hugge løs med.
Lanse
Pezhetairois hovedvåben var en såkaldt sarissa. Lansen blev brugt til at støde og stikke med, og bronzespidsen sleb soldaten så skarp, at den kunne gennembore fjendens skjold.
Benskinner
For at beskytte benene mod fjendens spyd, lanser og pile bar de makedonske soldater benskinner af bronze. De var foret med læder for at gøre dem behageligere at have på.
Strenge forbud gav styrke
Allerede før Filip kom til magten, frygtede græske bystater Makedoniens rytteri.
Resten af hæren var derimod i en ynkelig forfatning.
Filip indkaldte derfor jævnligt landets bønder til træning og forbød alle former for luksus for at hærde sine fodfolk.
Stor madpakke
Filip forlangte, at hver mand bar sine egne forsyninger, når hæren drog i krig.
Foruden våben, skjold og hjelm skulle en pezhetairos begynde felttoget med mad til 30 dages march.
Hjul forbudt
For at gøre hæren mere mobil forbød Filip brugen af vogne.
Antikkens veje var dårlige, og hundredvis af skramlende køretøjer forsinkede fremrykning.
Færre tjenere
Var livet i felten for behageligt, blev soldaterne bløde, mente Filip.
Derfor fik hæren kun lov til at medbringe én tjener for hver 10 mand.
Tjeneren bar fx reb eller tunge kværnsten til at male korn til mel, når hæren slog lejr.