Kæmpelanser holdt fjenden på afstand

Den spydbærende falanks i Makedoniens hære gjorde kongeriget til en stormagt i antikken.

Den spydbærende falanks i Makedoniens hære gjorde kongeriget til en stormagt i antikken.

AKG-Images/Ritzau Scanpix

I antikken udgjorde tætte formationer af spydbevæbnede soldater rygraden i den makedonske hær.

Den såkaldte falanks gjorde både kong Filip 2. og hans søn Alexander den Store uovervindelige på slagmarken.

I løbet af 22 år forvandlede Fillip 2. Makedonien til en græsk stormagt.

© Shutterstock

Fra lilleput til stormagt

Da Filip 2. kom til magten i 359 f.Kr., var Makedonien et lille og svagt kongerige.

Han forsynede fattige bønder med 5 m lange lanser og skabte en næsten uovervindelig hær.

I spidsen for den besejrede han græske bystater som Theben og Athen.

Pindsvine-formation dannede frontens centrum

Makedonerne holdt stand mod angreb fra både kavaleri og fodfolk ved at stille deres pezhetairoi op i kvadrater.

De forreste fem rækker mænd sænkede lanserne og dannede en uigennemtrængelig mur.

Blev en pezhetairos dræbt, rykkede soldaten bag ham frem.

Strenge forbud gav styrke

Allerede før Filip kom til magten, frygtede græske bystater Makedoniens rytteri.

Resten af hæren var derimod i en ynkelig forfatning.

Filip indkaldte derfor jævnligt landets bønder til træning og forbød alle former for luksus for at hærde sine fodfolk.

Stor madpakke

Filip forlangte, at hver mand bar sine egne forsyninger, når hæren drog i krig.

Foruden våben, skjold og hjelm skulle en pezhetairos begynde felttoget med mad til 30 dages march.

Hjul forbudt

For at gøre hæren mere mobil forbød Filip brugen af vogne.

Antikkens veje var dårlige, og hundredvis af skramlende køretøjer forsinkede fremrykning.

Færre tjenere

Var livet i felten for behageligt, blev soldaterne bløde, mente Filip.

Derfor fik hæren kun lov til at medbringe én tjener for hver 10 mand.

Tjeneren bar fx reb eller tunge kværnsten til at male korn til mel, når hæren slog lejr.