Kinas store nederlag

Storbritannien tjente stort på at sælge opium fra dets kolonier i Indien til kineserne og slog hårdt ned på kejserriget, da det ville forbyde rusmidlet. Storbritanniens indflydelse i området stopper først ved afgivelsen af Hongkong i 1997.

Storbritannien tjente stort på at sælge opium fra dets kolonier i Indien til kineserne og slog hårdt ned på kejserriget, da det ville forbyde rusmidlet. Storbritanniens indflydelse i området stopper først ved afgivelsen af Hongkong i 1997.

Historical Images Archives/Imageselect

Hvornår?

1839-42 og 1856-58

Hvor?

I Kina, først og fremmest omkring Canton i syd, men også i Shanghai og Beijing.

Kejser Daoguang forsøgte uden held at stoppe importen af opium til Kina

© Palace Museum, Beijing

Hvordan?

I begyndelsen af 1800-tallet var britiske handelsmænd begyndt at eksportere opium fra Indien til Kina. Rusmidlet havde været anvendt af kinesere i flere århundreder, men var officielt blevet forbudt i 1729.

I 1839 krævede kejser Daoguang, at embedsmanden Lin Zexu fik standset opium­importen. Zexu rejste til Canton og truede alle opiumhandlere med døden, hvis de ikke udleverede deres varer. Storbritannien reagerede ved at erklære krig mod Kina året efter.

En flådestyrke blokerede Perlefloden ved Canton, indtog nogle kystbyer og avancerede mod Bei­jing, inden kineserne lovede at indlede forhandlinger.

Da kineserne dog fortsat tøvede, blev Canton og Shanghai bombarderet. Efter store kinesiske tab indgik parterne i 1842 en aftale i Nanjing, som gav briterne adgang til flere kinesiske havne samt kontrol over Hongkong.

Begge sider var utilfredse, og kampene blussede op på ny i 1856. Med støtte fra franske styrker invaderede briterne Beijing og gennemtvang en total legalisering af opiumhandlen.

“Den, som dræber en person, dømmes til døden. Tænk på, hvor mange der dræbes af opium”. Kejserens gesandt Lin Zexu i et brev til dronning Victoria.

Hvorfor?

I slutningen af 1700-tallet havde Storbritannien et handelsunderskud i forhold til Kina pga. en stor import af populære varer som te, porcelæn og silke. Opiumhandlen vendte op og ned på forholdet og gjorde britiske købmænd rige.

Briterne var kineserne militært overlegne, for de kinesiske styrker manglede moderne våben og var kun udrustet til at slå lokale bondeoprør ned.

Den første opiumkrig afslørede den kinesiske stats svagheder, hvilket bidrog til interne uroligheder, der udviklede sig til en regulær borgerkrig i Kina.

Da den kinesiske kystbevogtning standsede fartøjet Arrow i 1856, fik briterne den undskyldning, de behøvede, for at bryde fredsaftalen. Frankrig sluttede sig til briterne, fordi en fransk missionær var blevet myrdet.

En aftale om udlevering af kriminelle fra Hongkong til Kina førte i 2019 til protester og gadeoptøjer i Hongkong.

© Studio Incendo

Hvad skete siden?

I juni 1858 underskriver Storbritannien, Frankrig, USA og Rusland Tianjintraktaten. Den kinesiske kejser nægter lige til det sidste at underskrive traktaten, som legaliserer opiumhandlen.

1859

Britiske skibe, som er sejlet op ad Hai He-floden mod Beijing for at indsætte Storbritanniens første ambassadør i Kina, bliver slået tilbage i et slag ved Takuforterne.

1860

Da briter og franskmænd avancerer mod Bei­jing, inviterer kejseren til nye forhandlinger. Den britiske udsending, Harry Parkes, anklages for at have forulempet kineserne og bliver derfor fængslet og tortureret. Briterne og franskmændene svarer igen ved at angribe Beijing og brænde kejserens sommerpalads ned.

Under kampene flygter kejseren fra byen, men hans bror, prins Gong, indgår en ny fredsaftale, som giver flere europæiske lande handelsrettigheder i Kina.

1997

Storbritannien afgiver Hongkong ifølge en indgået aftale, som fastsætter, hvordan Kina skal overtage området.