Middelalderens sidste korstog, som skete med pavens velsignelse, fandt sted i 1487. Målet for korstoget var valdeserne – en lille kristen sekt, der holdt til i grænseområdet mellem Frankrig og Italien.
Sekten opstod i 1100-tallet, og medlemmerne lagde stor vægt på at leve et nøjsomt og asketisk liv, fordi de anså fattigdom for at være et ædelt kristent ideal.
Kort efter dannelsen blev trosretningen ekskommunikeret fra den katolske kirke og erklæret kættersk, bl.a. fordi sektens ledere selv oversatte Biblen og prædikede uden kirkens tilladelse.
Dermed begyndte århundreders religiøs forfølgelse.
Sidst i 1400-tallet havde paven fået nok af den lille sekt og erklærede et korstog mod dens tilhængere.
Valdeserne søgte tilflugt i Alperne og tog kampen op mod pavens styrker fra befæstede klippehuler.
Trods blodige kampe fik det katolske felttog dog ikke helt bugt med sekten.
Efter reformationen sluttede valdeserne sig i 1500-tallet til de nye protestantiske kirker. I dag bekender ca. 30.000 personer sig til trosretningen.
I 2015 fik de en officiel undskyldning af pave Frans, som bad om forladelse for den katolske kirkes forfølgelser.