DBimages/Imageselect
crusaders surrender saladin hattin

Kejserens brev til Saladin: "Du har vanhelliget Det Hellige Land"

Da den tysk-romerske kejser, Frederik Barbarossa, i 1188 hører, at muslimernes hærfører, Saladin, er på vej mod Jerusalem med tusindvis af soldater, griber han fjerpennen og forfatter et historisk ultimatum.

Det Hellige Romerske Imperium, 1188

Frederik Barbarossa til Saladin, konge af Egypten

Frederik 1. af Guds nåde, evigt ophøjet kejser af Det Hellige Romerske Imperium og mægtig betvinger af sine fjender, skriver hermed til Saladin, saracenernes højt berømmede beskytter.

Jeg byder dig at glemme alt om at røre Jerusalem! Du har vanhelliget Det Hellige Land, som vi på den evige Konges bud hersker over som beskytter af Judæa, Samaria og Palæstina.

Vort kejserlige embede forpligter os til at reagere på en så indbildsk og fræk adfærd. Vi kræver derfor, at du giver jorden og alt andet, du har taget, tilbage, og at du betaler en bøde for dine forbrydelser.

Da det ikke skal hedde sig, at vi uretmæssigt indleder en krig, fastsætter vi – ved det livgivende kors og i den sande Josefs navn – hermed en dato, hvorefter vi vil søge en afgørelse ved våben.

Datoen er fastlagt et år fra den 1. november 1188.

Vi nægter at tro, at du ikke kender til det, som kilderne fra gammel tid fortæller, nemlig at vi gennem årene har underlagt os utallige lande og underkastet dem vort herredømme. Alt dette er velkendt for de konger, hvis blod så ofte har vædet det romerske sværd.

Og du vil med Guds hjælp erfare, hvad vores bataljoner af mange folkeslag kan gøre – den vilde tysker, der villigt løfter sværdet selv i fredstid, de utæmmede folk fra området ved Rhinens kilder, de unge mænd fra Donau, der ikke ved, hvad det vil sige at flygte.

Vi råder også over høje bayrere og udspekulerede schwabere. Desuden har vi de vagtsomme frankere, sværdfægtere fra Sachsen, rastløse burgundere og vellystige alpine stammer samt bøhmere, som er kendt for at tage døden let, samt frisere, som velvilligt svinger deres spyd.

Vor egen højre hånd – som du nok tror, er svækket af min høje alder – kan stadig svinge sværdet. Det vil ske, kan du være forvisset om, på den dag, som er udset til at bringe os triumf for Kristi sag.

(Ukendt sted), 1188

Saladin til Frederik Barbarossa

Til den store konge, min oprigtige ven, den berømmelige Frederik, konge af Tyskland, i Gud den nådiges navn, den magtfulde, den almægtige, den sejrrige og den evige, hvis kongerige er og forbliver uden ende.

Vi bekendtgør til den oprigtige og magtfulde konge, vor store, gode ven, kongen af Tyskland, at en mand, som hedder Henrik, og som påstod, at han var din udsending, kom til os.

Han gav os et brev, som han sagde var skrevet med din hånd. Vi fik ham til at læse brevet op, og vi hørte ham fremsige hvert eneste ord, og her kommer så svaret på dit brev.

Du opremser alle dem, som er allieret med dig, og som har til hensigt at drage imod mig sammen med dig.

Men hvis vi begynder at angive alle dem, som er i vores tjeneste og adlyder vores ord, ja så ville det blive alt for omfattende til, at det overhovedet ville kunne skrives ned.

Hvis du tæller de kristne, finder du ud af, at der er mange flere saracenere. Desuden ligger havet imellem os og dem, du kalder kristne. Imellem os og saracenerne er der derimod intet, som kan forhindre dem i at komme os til undsætning.

“Hvis du vil have krig, vil vi møde dig med Guds magt og besætte hele de kristnes land”. Saladin

Beduinerne alene ville kunne gøre det af med vores fjender, og de er med os. Det samme er tyrkerne, som kan og vil udslette vores fjender, lige så snart vi beder dem om at gøre det.

På samme måde vil bønderne på vores bud kæmpe bravt imod enhver, der invaderer deres land, fratager dem deres rigdomme og truer dem med udslettelse.

Med os har vi desuden en række krigeriske emirer, mænd, som har åbnet deres land for os og underkuet vores fjender. De vil ikke tøve, når vi kalder på dem.

Når I forsamler jer på den måde, som du beskriver i dit brev, så vil vi, hvor du end er, drage ud imod jer og møde jer med Guds magt.

De kristnes hær har to gange vendt sig imod os i Egypten – én gang i Damietta og en anden gang i Alexandria. Du ved, hvordan de kristne hver gang kom tilbage og hvilket endeligt, de fik.

Ved Guds magt og styrke har vi nu ind­ta­get Jerusalem og det omgivende land­om­rå­de. Kun tre byer er stadig på de krist­nes hænder, Tyrus, Tripoli og Antiochia, men de byer agter vi også at indtage.

Hvis du vil have krig, vil vi møde dig med Guds magt og besætte al kristent land. Men hvis du forstår fordelene ved fred, så behøver du bare at bede lederne af de tre byer om at overgive sig.

Hvis byerne overgiver sig, vil vi tilbagelevere det hellige kors og befri alle kristne fanger i vores land. Vi vil også tillade jer at have en enkelt præst ved Den Hellige Gravs Kirke. Vi vil også give jer klostrene tilbage og behandle dem godt.

Så længe vi lever, vil vi lade pilgrimme komme på be­søg i Jerusalem, og vi lover til hver en tid at opretholde freden med dig. Hvis brevet, som kom til os fra Henrik, sandelig er fra en konge, så gælder dette brev som vort svar.

Må Gud råde og vejlede os, så vi kan gøre, hvad der er hans vilje. Brevet er skrevet i år 584 (efter muslimsk tidsregning, red.) efter profeten ved den eneste Guds nåde. Må Gud bevare vor profet Muhammed og hans efterkommere.

Og må Gud bevare saracenernes sultans sikkerhed, han, som er herre og ophøjet konge, sejrherre, verdens forsvarer, beskytter af sandhedens banner, verdens og dens lovs fornyer, vogter af de to hellige steder og af det hellige Jerusalem, sejrenes fader Yusuf, søn af Ayyub.

Efterskrift:

Frederik Barbarossa anførte året efter, i 1189, et korstog med det formål at generobre Jerusalem. Angrebet slog fejl. Kejseren selv nåede kun til Tyrkiet. Her druknede han i floden Göksu.

Barbarossa keiser tysk-romerske riket
© Georgios Kollidas/Imageselect

Frederik Barbarossa

Levetid: 1122-1190.

Nationalitet: Tysker.

Erhverv: Konge af Tyskland og kejser over Det Tysk-Romerske Rige.

Kendt for: Kongen fik navnet Barbarossa på grund af sit røde skæg. Han hus­kes især som leder af det 3. korstog.

saladin portrett
© Classic Image/Imageselect

Saladin

Levetid: 1138-1193.

Nationalitet: Kurder.

Erhverv: Sultan af Egypten og Syrien.

Kendt for: Saladin grundlagde det ayyubidiske dynasti, som herskede indtil 1400-tallet. Blandt korsridderne var han den mest frygtede modstander.