Det Hellige Romerske Imperium, 1188
Frederik Barbarossa til Saladin, konge af Egypten
Frederik 1. af Guds nåde, evigt ophøjet kejser af Det Hellige Romerske Imperium og mægtig betvinger af sine fjender, skriver hermed til Saladin, saracenernes højt berømmede beskytter.
Jeg byder dig at glemme alt om at røre Jerusalem! Du har vanhelliget Det Hellige Land, som vi på den evige Konges bud hersker over som beskytter af Judæa, Samaria og Palæstina.
Vort kejserlige embede forpligter os til at reagere på en så indbildsk og fræk adfærd. Vi kræver derfor, at du giver jorden og alt andet, du har taget, tilbage, og at du betaler en bøde for dine forbrydelser.
Da det ikke skal hedde sig, at vi uretmæssigt indleder en krig, fastsætter vi – ved det livgivende kors og i den sande Josefs navn – hermed en dato, hvorefter vi vil søge en afgørelse ved våben.
Datoen er fastlagt et år fra den 1. november 1188.
Vi nægter at tro, at du ikke kender til det, som kilderne fra gammel tid fortæller, nemlig at vi gennem årene har underlagt os utallige lande og underkastet dem vort herredømme. Alt dette er velkendt for de konger, hvis blod så ofte har vædet det romerske sværd.
Og du vil med Guds hjælp erfare, hvad vores bataljoner af mange folkeslag kan gøre – den vilde tysker, der villigt løfter sværdet selv i fredstid, de utæmmede folk fra området ved Rhinens kilder, de unge mænd fra Donau, der ikke ved, hvad det vil sige at flygte.
Vi råder også over høje bayrere og udspekulerede schwabere. Desuden har vi de vagtsomme frankere, sværdfægtere fra Sachsen, rastløse burgundere og vellystige alpine stammer samt bøhmere, som er kendt for at tage døden let, samt frisere, som velvilligt svinger deres spyd.
Vor egen højre hånd – som du nok tror, er svækket af min høje alder – kan stadig svinge sværdet. Det vil ske, kan du være forvisset om, på den dag, som er udset til at bringe os triumf for Kristi sag.