Kejserens brev til Saladin: "Du har vanhelliget Det Hellige Land"

(Ukendt sted), 1188

Saladin til Frederik Barbarossa

Til den store konge, min oprigtige ven, den berømmelige Frederik, konge af Tyskland, i Gud den nådiges navn, den magtfulde, den almægtige, den sejrrige og den evige, hvis kongerige er og forbliver uden ende.

Vi bekendtgør til den oprigtige og magtfulde konge, vor store, gode ven, kongen af Tyskland, at en mand, som hedder Henrik, og som påstod, at han var din udsending, kom til os.

Han gav os et brev, som han sagde var skrevet med din hånd. Vi fik ham til at læse brevet op, og vi hørte ham fremsige hvert eneste ord, og her kommer så svaret på dit brev.

Du opremser alle dem, som er allieret med dig, og som har til hensigt at drage imod mig sammen med dig.

Men hvis vi begynder at angive alle dem, som er i vores tjeneste og adlyder vores ord, ja så ville det blive alt for omfattende til, at det overhovedet ville kunne skrives ned.

Hvis du tæller de kristne, finder du ud af, at der er mange flere saracenere. Desuden ligger havet imellem os og dem, du kalder kristne. Imellem os og saracenerne er der derimod intet, som kan forhindre dem i at komme os til undsætning.

Beduinerne alene ville kunne gøre det af med vores fjender, og de er med os. Det samme er tyrkerne, som kan og vil udslette vores fjender, lige så snart vi beder dem om at gøre det.

På samme måde vil bønderne på vores bud kæmpe bravt imod enhver, der invaderer deres land, fratager dem deres rigdomme og truer dem med udslettelse.

Med os har vi desuden en række krigeriske emirer, mænd, som har åbnet deres land for os og underkuet vores fjender. De vil ikke tøve, når vi kalder på dem.

Når I forsamler jer på den måde, som du beskriver i dit brev, så vil vi, hvor du end er, drage ud imod jer og møde jer med Guds magt.

De kristnes hær har to gange vendt sig imod os i Egypten – én gang i Damietta og en anden gang i Alexandria. Du ved, hvordan de kristne hver gang kom tilbage og hvilket endeligt, de fik.

Ved Guds magt og styrke har vi nu ind­ta­get Jerusalem og det omgivende land­om­rå­de. Kun tre byer er stadig på de krist­nes hænder, Tyrus, Tripoli og Antiochia, men de byer agter vi også at indtage.

Hvis du vil have krig, vil vi møde dig med Guds magt og besætte al kristent land. Men hvis du forstår fordelene ved fred, så behøver du bare at bede lederne af de tre byer om at overgive sig.

Hvis byerne overgiver sig, vil vi tilbagelevere det hellige kors og befri alle kristne fanger i vores land. Vi vil også tillade jer at have en enkelt præst ved Den Hellige Gravs Kirke. Vi vil også give jer klostrene tilbage og behandle dem godt.

Så længe vi lever, vil vi lade pilgrimme komme på be­søg i Jerusalem, og vi lover til hver en tid at opretholde freden med dig. Hvis brevet, som kom til os fra Henrik, sandelig er fra en konge, så gælder dette brev som vort svar.

Må Gud råde og vejlede os, så vi kan gøre, hvad der er hans vilje. Brevet er skrevet i år 584 (efter muslimsk tidsregning, red.) efter profeten ved den eneste Guds nåde. Må Gud bevare vor profet Muhammed og hans efterkommere.

Og må Gud bevare saracenernes sultans sikkerhed, han, som er herre og ophøjet konge, sejrherre, verdens forsvarer, beskytter af sandhedens banner, verdens og dens lovs fornyer, vogter af de to hellige steder og af det hellige Jerusalem, sejrenes fader Yusuf, søn af Ayyub.

Efterskrift:

Frederik Barbarossa anførte året efter, i 1189, et korstog med det formål at generobre Jerusalem. Angrebet slog fejl. Kejseren selv nåede kun til Tyrkiet. Her druknede han i floden Göksu.