1. Hvorfor drog Europa på korstog?
I slutningen af 1000-tallet var Europa ramt af alvorlig krise. Det før så mægtige Frankerrige - nutidens Frankrig og Tyskland - var splittet op i små fyrstendømmer på grund af en bitter arvefølgestrid, og vikinger fra Skandinavien plyndrede samtidig langs floder og ved kysten.
Krig, plyndring og overfald hørte til dagens orden. Pavens magt var stærkt begrænset, og kirken var splittet i mange religiøse spørgsmål.
Da det byzantinske riges kejser skrev til paven og bad ham sende hjælp til at bekæmpe de muslimske hære, der truede Konstantinopel, øjnede paven en chance for at samle Europa om et fælles mål: at slå muslimerne og generobre Jerusalem, som i 400 år havde været underlagt muslimske herskere.
Stridslystne adelsmænd kunne derved få afløb for deres aggressioner langt bort i Det Hellige Land, og korstogene ville få paven til at fremstå handlekraftig.
2. Hvor mange korstog var der?
Mellem 7 og 9! Historikere strides fx om det 8. og det 9. korstog i virkeligheden var én og samme begivenhed, så der kun var 8 ægte korstog til Det Hellige Land.
Andre regner kun 7 korstog som ægte, pave-godkendte felttog til Det Hellige Land.
3. Hvad er forskellen på korsriddere og korsfarere?
Korsfarer og korsridder bruges ofte som synonymer - korsfarere var simpelthen alle de personer, der drog på korstog. Men i virkeligheden var forskellen mellem riddere og resten stor: Korsriddere var adelsmænd med hest, rustning og dyre våben.
De udgjorde korstogets svære kavaleri - en vigtig del af hærens slagstyrke, men langt fra den mest talstærke.
Væbnere, bueskytter og infanterister var der mange flere af - og de blev typisk rekrutteret blandt bønder og fattige.