Middelalderens korstog bestod typisk af voksne mænd.
Selvom krigerne under tiden bragte deres familier med på de ofte mangeårige korstog, deltog børn som udgangspunkt ikke i kampene om at tilbageerobre Det Hellige Land.
Historikerne kender dog til to tilfælde, hvor børn og unge samledes til korstog.
Begge børnekorstog fandt sted i 1212 og havde form af folkelige bevægelser, der ikke var støttet af kirken.
Det ene korstog blev anført af en ung tysker ved navn Nicholas, som samlede titusinder af disciple med sine brandtaler.
Gruppen af børn og unge drog mod Italien, hvor Middelhavet – ifølge Nicholas – ville åbne sig, så korsfarerne kunne gå til Jerusalem.
De fleste følgere døde dog undervejs af sult og udmattelse.
Omkring 7.000 følgere nåede frem til Genova, hvor de gjorde oprør mod Nicholas, da havet ikke makkede ret.
De vendte derefter tilbage til Tyskland.
Det andet korstog opstod i sommeren 1212 omkring en 12-årig fransk hyrde, som mente, at han havde et brev fra Jesus til den franske konge.
Drengen drog med sine ca. 30.000 følgere til Paris for at aflevere brevet, men blev afvist af kong Filip 2.
Skuffet drog hyrden og hans følge rundt i Frankrig for at udføre mirakler og opildne befolkningen til at følge ham til Det Hellige Land.
Imens blev de unge korsfarere så nedslidte og forarmede, at optoget omsider gik i opløsning.