Lynguide til Seksdageskrigen

I en lynkrig besatte Israels styrker i 1967 områder i Syrien, Egypten og Jordan, hvilket gjorde landets areal tre gange så stort.

I en lynkrig besatte Israels styrker i 1967 områder i Syrien, Egypten og Jordan, hvilket gjorde landets areal tre gange så stort.

World History Archive/Imageselect

Tidligt om morgenen den 5. juni 1967 går næsten 200 israelske jagerfly på vingerne.

Nogle timer senere har de nedkæmpet størstedelen af det egyptiske luftvåben.

Samtidig invaderer Israel Gazastriben og Sinaihalvøen med panserstyrker.

Da Jordan begynder at beskyde den vestlige del af Jerusalem, indleder israelske soldater også en hurtig landoffensiv mod Vestbredden.

Dagen derpå er Gaza erobret, og den 7. juni er hele Sinai og Vestbredden blevet besat.

Jerusalems gamle bydel indtages, og jublende soldater hejser Israels flag på Tempelbjerget.

Samtidig flygter hundredtusindvis af civile palæstinensere fra Vestbredden til Jordan.

Kort før seksdageskrigens udbrud blev officeren Moshe Dayan (t.h.) udnævnt som Israels forsvarsminister.

© NSF/Imageselect

Den 8. juni ødelægger israelerne broerne over Jordanfloden, og den 9. juni angriber de Golanhøjderne, en demilitariseret zone i nord ved grænsen til Syrien.

Efter at den syriske by Quneitra den 10. juni bliver indtaget, accepterer Israel FN’s krav om våbenhvile.

På bare seks dage har den 19 år gamle stat tredoblet sit areal og skaffet sig en bufferzone mod alle fjendtlige nabostater.

Seksdageskrigen var en del af den kolde krig

19 år efter Israels grundlæggelse var landet stadig omgivet af fjendtlige arabiske stater.

De fleste af de palæstinensere, som var flygtet til nabolandene i 1948, levede endnu i flygtningelejre.

Konflikten var da blevet en del af den kolde krig mellem supermagterne.

Sovjetunionen støttede de arabiske lande, og USA støttede Israel.

“Der findes intet Palæstina længere”. Israels forsvarsminister, Moshe Dayan, som blev nationalhelt efter seksdageskrigen, i et interview med Time Magazine i 1973.

I foråret 1967 fik Egyptens leder, Gamal Abdel Nasser, sovjetiske efterretninger om, at Israel koncentrerede militærstyrker ved grænsen til Syrien.

Da Egypten var allieret med Syrien, krævede Nasser, at de FN-tropper, som var udstationeret på Sinai, skulle forlade halvøen.

Samtidig lukkede Egypten Tiranstrædet (mellem Aqababugten og Det Røde Hav) for israelske fartøjer.

Regeringen i Tel Aviv opfattede dette skridt som en krigshandling og besluttede at slå til først.

Ved præsident Jimmy Carters mellemkomst sluttede Israel og Egypten fred i 1979.

© Granger/Imageselect

Hvad skete siden?

Sejren i seksdageskrigen giver Israel et bedre militært udgangspunkt i forhold til kommende konflikter, men forværrer den palæstinensiske flygtningekrise.

1973

Under den jødiske højtid yom kippur angriber Egypten og Syrien staten Israel for at generobre de områder, som landene mistede i 1967. På begge fronter lykkes det dog Israel at slå sine modstandere tilbage. Til sidst fremtvinger FN en ny våbenhvile.

1979

Israel og Egypten slutter fred, efter at USA’s præsident, Jimmy Carter, har mæglet mellem parterne. Sinaihalvøen gives tilbage til Egypten, og Suezkanalen åbnes for israelske fartøjer.

1993

Efter hemmelige forhandlinger i Oslo anerkender Israel og PLO (Palestine Liberation Organization) hinanden. Palæstinenserne får en vis kontrol over Vestbredden og Gaza.

2005

Israel rømmer Gazastriben og nedriver sine bosættelser i området. På Vestbredden har nye israelske bosætninger dog mindsket mulighederne for oprettelsen af en palæstinensisk stat.