Black Hawk, helikopter, Mogadishu, 1993

Mareridt i Mogadishu

I 1993 flyver amerikanske specialtropper ind i Somalias hovedstad. I en lynoperation skal de fange en lokal krigsherres topfolk, men da en Black Hawk-helikopter bliver skudt ned, bryder helvede løs.

I 1993 flyver amerikanske specialtropper ind i Somalias hovedstad. I en lynoperation skal de fange en lokal krigsherres topfolk, men da en Black Hawk-helikopter bliver skudt ned, bryder helvede løs.

Pictorial Press Ltd/Imageselect

Den 26-årige sergent Matt Eversmann sidder i den sorte Black Hawk-helikopter sammen med 12 amerikanske Army Rangers – jægersoldater. Alle er de under hans kommando.

Soldaterne er unge, men de fleste har trænet til dette øjeblik i årevis. Matt Eversmann beder en bøn, men ordene drukner i larmen fra rotorerne, der flænser luften over Somalias hovedstad, Mogadishu.

I alt 19 helikoptere er på vingerne denne eftermiddag, den 3. oktober 1993 – lastet med våben og de bedste soldater, USA’s hær kan mønstre.

Angrebsstyrken “Task Force Ranger” består af i alt 160 jæger- og elitesoldater, som har været i Mogadishu i fem uger. Deres overordnede mål er at vælte klanlederen og krigsherren Muhammad Farah Aideed, som stjæler FN’s nødhjælp i det borgerkrigsramte land.

Klokken er 15.40, da Black Hawk-helikopteren med Matt Eversmann ombord når sin destination: Bakaara-markedet i hjertet af Mogadishu – hovedkvarter for Aideeds klan og det farligste område i hele byen.

Black Hawk, Mogadishu, Bakaara-marked

Operationen fandt sted nær det store Bakaara-marked midt i Mogadishu. Her vovede FN-tropperne sig kun sjældent ind.

© U.S. National Archives

Landskabet består af faldefærdige huse, skure og udbrændte bilvrag, for borgerkrigen har lagt byen i ruiner. Men et sted rager en intakt og tre etager høj bygning op. Her befinder flere af Aideeds soldater sig sammen med to af klanlederens topfolk.

Amerikanerne håber, at tilfangetagelsen af topfolkene kan blive begyndelsen til enden for Aideed. Om få minutter vil bygningen blive stormet af angrebsstyrkens bedste folk: Elitesoldaterne fra Delta Force.

Men selv de har brug for opbakning, og den skal Matt Eversmann og jægersoldaterne levere.

Ingen af dem ved endnu, at den nøje planlagte operation om kort tid vil ende i en af de værste militære ydmygelser af USA siden Vietnamkrigen.

Somalia, FN-soldater, 1993, Black Hawk

En multinational FN-styrke under USA’s ledelse forsøgte i 1993 at sikre nødhjælpen til Somalias civilbefolkning.

© Scott Peterson/Getty Images

Krigsherrer stjal livsvigtig nødhjælp

Da FN-styrker ankom til det borgerkrigshærgede Somalia i 1992, stjal lokale militser ca. 80 pct. af civilbefolkningens nødhjælp. USA satte derfor specialstyrker ind for at afsætte den mægtigste krigsherre.

I begyndelsen af 1990’erne stod Somalia på afgrundens rand. Det østafrikanske land var på femte år plaget af hungersnød og en blodig borgerkrig.

Somalias leder siden 1969, diktatoren Siyaad Barre, havde med Sovjets støtte forsøgt at undertvinge landets klaner, men Barre flygtede i 1991, da oprørere erobrede hovedstaden Mogadishu. Herefter kæmpede klanbaserede militser om at udfylde magttomrummet.

FN sendte nødhjælp, men størstedelen blev stjålet af militserne og byttet til våben. For at sikre nødhjælpen sendte FN i december 1992 en fredsbevarende styrke på 28.000 mand under ledelse af USA. Indsatsen fik navnet “Operation Restore Hope”.

Den største trussel var Muhammad Farah Aideed, leder af klanen Habr Gidr, der styrede Mogadishu. I sommeren 1993 dræbte Aideeds styrker, der muligvis fik hjælp fra jihadister fra Afghanistan, adskillige FN-soldater. Det fik USA til at indsætte specialstyrker, som skulle stoppe Aideeds aktiviteter.

“Mand nede!”

Kl. 15.45: Fire grupper jægersoldater firer sig ned fra helikoptere. De skal bevogte bygningen, hvor de somaliske militsfolk befinder sig.

Støvet river i Matt Eversmanns øjne, da han som den sidste firer sig de 21 m ned fra den svævende helikopter ca. 100 m fra målbygningen. Han mærker, hvordan friktionen fra nylonrebet brænder håndfladerne gennem læderhandskerne.

Pludselig ser han en livløs krop ligge for enden af rebet under ham. Det er gruppens yngstemand, Todd Blackburn. Eversmann springer ned ved siden af kammeraten, mens projektiler fra usynlige fjender hvisler omkring ham.

Han ænser ikke kuglerne, men bøjer sig over den livløse krop. Blodet siver fra Blackburns ører, næse og mund. Han har mistet grebet om tovet på vejen ned fra helikopteren og er faldet samtlige 21 m.

“Mand nede! Vi er nødt til at bringe ham væk NU!” brøler Eversmann i sin walkie-talkie og bemærker for første gang fjendens skud.

Black Hawk, helikopter, Mogadishu, 1993

USA’s specialstyrker firede sig under angrebet ned fra helikoptere. Billedet er fra den prisbelønnede film “Black Hawk Down”.

© Pictorial Press Ltd/Imageselect

Hundredvis af bevæbnede militsfolk er blevet tiltrukket af helikopterne og stormer mod Bakaara-markedet. Sammen med en anden soldat trækker Eversmann den bevidstløse kammerat i dækning.

Få gader væk er en konvoj på ni Humvee-køretøjer og tre lastbiler ankommet, klar til at transportere fangerne og de amerikanske tropper væk. Eversmann og hans folk bærer Blackburn hen til en Humvee, som skal køre ham til basen.

På samme tid læsser Delta Force fangerne fra målbygningen ind i lastbilerne. Der er nu gået ca. 30 minutter, og fjenden bliver stadig talrigere. Ikke blot Eversmanns gruppe, men også de tre andre grupper jægersoldater er omringet af militsfolk – og civile.

“Jeg tror lige, jeg så en helikopter blive ramt”. Jægersoldaten Dave Diemer til sin sergent.

Pludselig bryder jægersoldat Scott Galentine fra Eversmanns gruppe ud i et brøl. Han er blevet skudt i hånden, og tommelfingeren dingler grotesk ud til siden, kun holdt fast af en hudstrimmel. Længere væk ligger en anden soldat med et skudsår i armen.

Matt Eversmann skyder en salve med sin M-16 mod en bevæbnet somalier og går i dækning bag en bil sammen med soldaten Dave Diemer.

“Sergent?” råber Diemer med panik i øjnene:

“Jeg tror lige, jeg så en helikopter blive ramt”.

Første helikopter styrter ned

Kl. 16.20: På den amerikanske base ved Mogadishus lufthavn overvåger generalmajor Garrison operationen. Overvågningshelikoptere sender ham løbende levende billeder fra missionsområdet.

Generalmajor William F. Garrison ligner prototypen på en amerikansk officer: Han er iført camouflagetøj og kampstøvler og tygger konstant på en utændt cigar.

Som leder af operationen ved Garrison, at det er et sats at angribe fjendens højborg i dagslys, men Washington kræver resultater.

Missionen er sat til at vare tre kvarter, og første del er forløbet som planlagt. 24 af krigsherren Aideeds soldater er blevet taget til fange – heriblandt hans toprådgiver Omar Salad samt “indenrigsministeren” Abdi Awale.

Muhammad Aideed, Somalia, Black Hawk

Krigsherren Muhammad Aideed mente, at FN hjalp hans rivaler, og erklærede FN krig.

© Imageselect

Lastbilkonvojen er nu klar til at køre fangerne til basen. Bortset fra nogle få sårede soldater ser operationen ud til at være en succes. Pludselig skratter en stemme over radioen:

“En Black Hawk er styrtet ned! Jeg gentager. En Black Hawk er styrtet ned!”

Garrison kigger på sin monitor og når at se Black Hawk-helikopteren Super 61 med seks mand ombord snurre ukontrollabelt rundt i luften.

En granat fra et skulderbårent raketstyr (RPG) har ramt haleroret. Garrison ser hjælpeløst til, mens helikopteren kolliderer med et hus og derefter styrter ned nogle hundrede meter fra målbygningen.

Generalmajoren bider hårdt sammen om cigarstumpen og snerrer:

“Vi har lige mistet initiativet”.

VIDEO: Rutineoperation endte i katastrofe (del 1)

USA’s lynangreb i Mogadishu måtte højst tage 45 minutter, men da en Black Hawk bliver skudt ned, forvandles operationen til en vild kamp for overlevelse.

Kapløb om at nå helikoptervrag

Kl. 16.26: Jægersoldaterne ved målbygningen frygter, at somalierne vil angribe besætningen i den nedstyrtede helikopter. De løber derfor mod ulykkesstedet.

Løjtnant Tom DiTomasso og hans jægersoldater har kæmpet mod de somaliske militsfolk nær målbygningen i næsten en time – en højst bizar kamp.

Undervejs gik en gruppe militsmænd til angreb – ridende på en ko. Tropperne skød efter gruppen, som flygtede. Straks efter åbnede en Black Hawk ild, og koen forsvandt i en sky af kød og blod.

Snart efter ser jægersoldaterne Black Hawk’en Super 61 blive ramt og styrte ned. DiTomasso og hans folk er tættest på ulykkesstedet og ser flokke af somaliere styrte i samme retning.

“Vi skal afsted. Nu!” råber en af DiTomassos mænd, Shawn Nelson, og begynder at løbe mod nedstyrtningsstedet sammen med flere af de andre.

“Okay, afsted!” svarer DiTomasso, men beordrer halvdelen af sine folk til at blive for at beskytte målbygningen.

Black Hawk, marinesoldater, Mogadishu

Mogadishus snigskytter havde ved flere lejligheder gjort livet surt for USA’s tropper i den ødelagte by.

© National Archives

Kort efter indhenter han Nelson og seks andre, mens militsfolk beskyder dem fra vinduer og døråbninger. Da de drejer om hjørnet til stedet, hvor Black Hawk-maskinen er styrtet, bliver de overraskede.

Foran dem står en Little Bird-helikopter med rotoren kørende. Det er lykkedes piloten med ganske få centimeters frigang at sætte maskinen ned mellem bygningerne for at redde de forulykkede.

Men DiTomasso kan med det samme se, at begge piloter i den forulykkede helikopter er døde. Tre mand fra Little Bird-maskinen er i gang med at hjælpe to af de fire andre ombord ud af vraget, mens de bliver beskudt fra alle sider.

Amerikanerne får jaget de nærmeste militsfolk på flugt. De bringer de to sårede ombord i den lille helikopter, som straks letter.

Lastbilkonvoj ender i blodbad

Kl. 16.28: Garrison beordrer lastbilkonvojen med fangerne til at køre til den nedstyrtede helikopter.

Sergent Matt Eversmann stirrer mod stedet, hvor Black Hawk’en er forulykket. Hans jægergruppe står som de eneste tilbage og skal forsvare målbygningen. Ud over ham selv er blot fire mand kampdygtige.

Op ad vejen triller konvojen på tre lastbiler og seks Humvee-køretøjer med de somaliske fanger. Kolonnen ledes af løjtnant McKnight, som stopper køretøjerne foran de hårdtprøvede jægersoldater.

Black Hawk, Mogadishu, Humvee

De amerikanske Humvee-køretøjer i Somalia havde skyttehuller i taget, hvorfra tropperne kunne affyre granatkastere og tunge maskingeværer.

© JO1 Sharie Derrickson/U.S. National Archives

“Hej, sergent, hop ombord”, råber McKnight til Eversmann. Den unge sergent sukker lettet og haster sine folk op i køretøjerne, inden han selv kravler op på ladet af en af de bagerste vogne.

Konvojens mål er tropperne ved den forulykkede helikopter. Men få minutter efter bliver et køretøj ramt af en raketdrevet granat. Eksplosionen slynger tre af soldaterne ud på gaden. Et af de tonstunge køretøjer kører over en af soldaterne. Han dør på stedet.

“Jeg ender med at blive skudt”. Sergent Matt Eversmann, da hans konvoj angribes fra alle sider.

Den massive beskydning fortsætter, mens løjtnant McKnight desperat forsøger at guide køretøjerne gennem de labyrintiske gader. Mange af dem er spærret af barrikader, og konvojen kører forkert flere gange, mens den angribes fra bygninger langs ruten.

Eversmann ser med gru, at køretøjerne fyldes op med flere og flere døde og sårede.

“Jeg ender med at blive skudt”, tænker han fortvivlet, “og der er ikke en skid, jeg kan gøre ved det”.

Endnu en Black Hawk skydes ned

Kl. 16.40: Piloten Mike Durant og tre andre befinder sig i Black Hawk-helikopteren Super 64. De forsøger at støtte tropperne på landjorden.

Mike Durant cirkler rundt om Bakaara-markedet, der sværmer med militsfolk. Han mærker et ryk i den 16 tons tunge Black Hawk. En granat har ramt helikopterens hale.

Durant kigger på instrumentbrættet. Alt ser ud til at fungere. Den 32-årige pilot har fløjet Black Hawk under Golfkrigen to år tidligere. Han ved, at maskinen kan klare lidt af hvert.

Han får ordre til at flyve til basen, da det meste af halen pludselig knækker af. Helikopteren begynder at snurre voldsomt rundt.

“Vi styrter ned!” råber Durant i radioen.

Det er det sidste, hovedkvarteret hører fra ham, inden helikopteren rammer jorden, ca. 1,5 km sydvest for målbygningen.

Black Hawk, Mogadishu, vrag

De nedskudte Black Hawk-helikoptere i Mogadishu var en stor propagandasejr for Muhammad Aideed.

© Scott Peterson/Getty Images

Konvojen må give op

Kl. 16.54: Løjtnant McKnights konvoj forsøger desperat at nå frem til stedet, hvor den første Black Hawk styrtede.

Konvojen tøffer afsted med 20 km/t. ned ad Hawlwadig Road – efter 25 minutters blodigt drama er de tilbage ved udgangspunktet, målbygningen. Matt Eversmann har taget plads på forsædet i en af de Humvee-biler, som ikke er blevet sprængt under de mange bagholdsangreb.

Sergenten sidder med sin M-16 ud ad sideruden og skyder på de militsfolk, der springer frem fra hustage og gadehjørner. Pludselig hører han den alt for velkendte lyd af en RPG-granat, der rammer et af køretøjerne længere fremme i konvojen.

En ung jægersoldat bliver ramt direkte. Hans venstre arm rives af, og den 98 cm lange granat borer sig igennem hans krop.

VIDEO: Redningskonvoj blev skudt i stykker (del 2)

Amerikanerne kæmper en desperat kamp for at redde tropperne ud af Mogadishus bymidte, før hele byen kaster sig over dem.

Tabene er så voldsomme, at McKnight til sidst må opgive at nå frem til den nedstyrtede helikopter. Under massiv beskydning lykkes det konvojen at dreje ud på en firesporet hovedvej og sætte kurs mod basen ved Mogadishu lufthavn.

For første gang siden den katastrofale missions begyndelse tør Eversmann tro på, at han slipper væk i live. Ikke alle er så heldige.

Næsten halvdelen af de i alt 75 soldater og fanger ombord på konvojen er blevet ramt af skud. Otte mand er døde.

Pilot bliver taget fange

Kl. 17.00: Piloten Mike Durant er kortvarigt blevet slået bevidstløs, da hans Black Hawk Super 64 ramte landjorden. Han og de tre andre besætningsmedlemmer er helt alene.

Da Mike Durant kommer til sig selv, sidder han oprejst og kan kigge ud ad helikopterens splintrede forrude. Hans højre ben er brækket, og han kan derfor ikke kravle ud.

VIDEO: Se den tilfangetagne pilot Mike Durant i et interview lavet af hans somaliske fangevogtere.

Helikopteren ligger på siden, mast inde mellem nogle små skure. Durants co-pilot og de to andre besætningsmedlemmer er i live, men hårdt sårede. Mike Durant ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før fjenden når frem til vraget.

Men ligesom han føler, at alt håb er ude, ser han de to Delta-soldater Randall Shughart og Gary Gordon komme løbende. De har firet sig ned fra Black Hawk Super 62, som straks forsvinder igen for ikke også at blive skudt ned.

Black Hawk, Shughart, Gordon

De to Delta Force-soldater Randall Shughart (tv.) og Gary Gordon (th.) meldte sig frivilligt til at forsvare den anden nedskudte helikopter. De vidste, at chancerne for at overleve var minimale.

© U.S. Army

Elitesoldaterne griber Durant under armene og hiver ham ud af helikopteren. De sætter ham op ad et træ og trækker så de tre øvrige besætningsmedlemmer ud.

Durant tror, at de to soldater er en del af et større redningshold, men da han hører Shughart anmode om forstærkning over radioen, går det op for ham, at der kun er de to.

Horder af somaliere angriber den lille gruppe. Shughart og Gordon holder dem stangen i en halv time, inden Shughart bliver dræbt.

Gordon løber tilbage til Durant med et gevær, som han presser i favnen på ham med ordene: “Held og lykke”.

Kort efter bliver også Gordon dræbt. Durant trykker febrilsk på aftrækkeren, da somalierne dukker op bag helikopterens snude.

Men magasinet er tømt. Han knuger om våbnet og gør sig klar til at dø. En geværkolbe rammer hans hoved, og alt bliver sort.

Black Hawk, Somalia, FN

Både USA og FN opgav efter tragedien i Mogadishu alle forsøg på at afvæbne Somalias militser.

© Scott Peterson/Getty Images

Al-Qaeda vandt den største sejr

USA trak sig ydmyget ud af Somalia i 1994, og året efter udråbte Muhammad Aideed sig til landets præsident. Men i skyggerne ventede en endnu mere brutal fjende på sin chance.

Efter det fejlslagne forsøg på at fange krigsherren Muhammad Aideed trak USA og senere FN alle tropper ud af landet. I 1995 var Somalia komplet overladt til sig selv.

Aideed greb muligheden og udnævnte sig selv til landets præsident – en titel, som aldrig blev anerkendt af andre nationer. Hans regering endte brat allerede året efter, da Aideed døde af et hjerteanfald efter at være blevet såret i kamp.

Meget tyder på, at Aideed i sin kamp mod amerikanerne fik hjælp fra jihadister, som i sin tid – med USA’s hjælp – havde bekæmpet den sovjetiske besættelsesmagt i Afghanistan. I kølvandet på Aideed død vandt den islamistiske terrororganisation al-Shabab frem.

Organisationen, der har tætte bånd til al-Qaeda, kæmper fortsat mod regeringen i Mogadishu og dens allierede. Den officielle regering i Somalia er anerkendt af FN som Somalias myndighed, men har kun kontrol i dele af landet.

Siden borgerkrigens begyndelse i 1991 er ca. 2,5 mio. mennesker blevet dræbt eller er sultet ihjel i Somalia – og lidelserne ser ikke ud til at ende foreløbig.

Ny redningskonvoj kæmper i natten

Kl. 19.00: Ca. 100 soldater har forskanset sig i bygninger nær det første helikoptervrag. Imens udklækker generalmajor Garrison en redningsplan.

I sin lange militærkarriere har William F. Garrison levet efter mottoet: “Ingen mand lades i stikken”. Og det løfte har han ikke tænkt sig at løbe fra. Alt for mange soldater er allerede blevet dræbt.

Han planlægger en storstilet redningsaktion med en ny konvoj på 60 køretøjer beskyttet af fire kampvogne og 28 pansrede køretøjer. Konvojen skal bemandes af 341 soldater fra USA’s 10th Mountain Division, der holder til nær havnen New Port, ca. 2 km syd for de efterladte soldater.

De 28 pansrede køretøjer og kampvognene skal FN-tropper fra Malaysia og Pakistan levere.

Garrison giver lederen af 10th Mountain Division, løjtnant Bill David, ansvaret for at samle konvojen og lede den ud fra havneområdet. Det tager flere timer at mobilisere de mange køretøjer og soldater, men kort før midnat triller den lange kolonne endelig ud fra New Port.

Black Hawk, Clinton, medalje

I 1994 tildelte præsident Bill Clinton æresmedaljen til Shughart og Gordon for deres forsvar af piloten Mike Durant. Medaljerne blev modtaget af enkerne.

© U.S. National Archives

Konvojen bliver konstant angrebet, hvilket forhaler aktionen. Først klokken 2.30 kommer konvojen frem til de omringede amerikanere. Redningsaktionen fortsætter det meste af natten under massiv beskydning.

Ved daggry lykkes det endelig at bringe jægersoldaterne ud af området, og klokken 6.30 triller redningskonvojen ind på pakistanernes FN-base ca. 2 km nord for ulykkesområdet.

15 timers mareridt er omsider overstået.

Kampene i Mogadishu kom til at koste 19 amerikanske soldater og op imod 1.500 somaliere livet. Den tilfangetagne helikopterpilot, Mike Durant, blev løsladt efter 11 dage, da USA truede med at invadere Somalia. Durant skrev i 2003 bogen “In the Company of Heroes” som en hyldest til sine kammerater.

Black Hawk, Rwanda, folkemord

Folkemordet på Rwandas tutsier i 1994 gjorde millioner af børn forældreløse.

© Jenny Matthews/Getty Images

USA opgav fredsbevarende missioner

Ydmygelsen i Somalia i 1993 fik USA til at droppe fredsbevarende indsatser. Derfor var der ingen hjælp at hente, da Afrika året efter oplevede det værste folkemord siden holocaust.

Fem dage efter den fejlslagne mission i Mogadishu, der kostede 19 amerikanske soldater livet, udsendte USA’s præsident Clinton en officiel meddelelse om situationen:

“Vi tog til Somalia, fordi kun USA var i stand til at stoppe en af de største menneskelige tragedier i vores levetid. Og nu står vi over for et valg: Trækker vi os, når jobbet bliver svært, eller når jobbet er godt udført?”

Et halvt år senere forlod de sidste amerikanske tropper den østafrikanske krigszone, og ingen kan påstå, at jobbet var veludført.

Efter fadæsen i Mogadishu opgav USA fredsbevarende missioner i udlandet. Det betød, at amerikanerne forholdt sig passive under folkemordet i Rwanda i foråret 1994. På blot 100 dage blev ca. en million civile dræbt.

Clinton erklærede senere, at han mest af alt fortrød, at han som præsident ikke gjorde noget for at standse myrderierne i Rwanda. Sandheden var dog, at de færreste i USA havde lyst til at ofre flere soldater i tvivlsomme humanitære operationer.