Massegrav afslører: Lemlæstede soldater blev sendt i krig
Arkæologer har gravet en 55 ton tung klump jord op med 47 skeletter fra Trediveårskrigen. Analyser af knoglerne viser, at soldaterne gik på slagmarken med alvorlige skader.
Forskere har nu undersøgt 47 skeletter fra en massegrav fra Trediveårskrigen.
I november 1632 stødte soldater fra den protestantiske svenske hær og den katolske hær fra det tysk-romerske Rige sammen i et stort slag under Trediveårskrigen uden for den tyske landsby Lützen.
Bagefter stod landsbyboerne over for en overvældende – og ildelugtende – opgave.
De skulle begrave ikke mindre end 9.000 lig af soldater, som var døde og efterladt på slagmarken efter det blodige slag.
Forskere har afdækket detaljer fra det voldsomme slag ved at grave en stor blok jord op med 47 lemlæstede soldaters skeletter.
I kamp med brækket ben
Holdet af bioarkæologer har nu analyseret de 47 skeletter for at kunne sige mere om dem – og dermed også om Trediveårskrigen, der var en af de mest blodige krige i Europas historie. Krigen kæmpedes primært mellem katolikker og protestanter inden for det tysk-romerske Rige fra 1618 til 1648.
Ifølge forskerne havde mange af soldaterne alvorlige skader allerede, før de døde i krig:
- 16 af dem havde tidligere haft skader på kraniet eller hjernen.
- 1 af mændene havde fire gamle sår i hovedet fra tidligere kampe.
- 21 af dem havde knogleskader som fx brækkede arme, ben eller ribben, som enten var helede eller i gang med at hele.
Skader fra skydevåben overrasker
Forskerne kan også se, at mere end halvdelen af mændene havde sår og skader fra skydevåben.
Det er usædvanligt for starten og midten af 1600-tallet, hvor sværd og knivvåben stadig var det foretrukne våben i krig, og hvor skydevåben kun kunne bruges på kort afstand, fordi de var så upræcise.