1. Korsfæstede 6000 oprørere
73-71 f.Kr.
Den tredje slavekrig var tæt på at vælte Romerriget. En lille gruppe på 78 flygtede slaver voksede til en oprørshær med op mod 70.000 mand under våben og anført af gladiatoren Spartacus.
To gange nedkæmpede oprørerne en toptrænet legion, og i Rom var der frygt for rigets sikkerhed. Men da oprørerne i år 71 hørte, at romerne havde store forstærkninger på vej, gik disciplinen i opløsning og hærføreren Crassus fik en let sejr.
I alt 6000 overlevende oprørere blev til skræk og advarsel korsfæstet langs Via Appia, men som et resultat af krigen begyndte Rom at ændre syn på slaveriet, der nu gik mod afskaffelse.
2. De Røde øjenbryn
18-27
Da Den Gule Flod to gange var gået over sine bredder, gik de lokale bønder til oprør mod Han-dynastiet, der intet havde gjort for at hjælpe.
De fattige kinesiske bønder havde i årevis samlet sig i et hemmeligt selskab, De Røde Øjenbryn, der havde fået navn efter medlemmerne hennafarvede øjenbryn.
Selskabet formåede effektivt at tage magten i landet, men var ude af stand til at administrere det bagefter, så snart bad bønderne Han-kejseren Penzi om at vende tilbage. Nu kaldte de ham ”den nådige og mægtige hersker.”
3. Krudtsammensværgelsen
1605
”Han er behagelig og munter, og imod trætte og strid,” sagde en nær ven om Guy Fawkes. Ikke desto mindre var Fawkes i november 1605 hovedperson i en katolsk sammensværgelse, der ville fremkalde revolution i England ved at sprænge parlamentet i London med en stor ladning krudt.
Det direkte mål var den protestantiske kong James 1., og planen var at indsætte hans datter prinsesse Elisabeth som ny regent. Men medsammensvorne var bekymrede, fordi der også ville være katolikker blandt ofrene, så de sladrede, Fawkes blev pågrebet og torteret og i januar 1606 blev han henrettet.
Flaget for delstaten Pernambuco i Brasilien, som i 1817 blev erklæret selvstændig republik uafhængig af den portugisiske konge.
4. Shimabara oprøret
1637-38
Feudalherren Matsukura Shigemasa havde brandbeskattet sine bønder for at bygge sin nye borg, Shimabara, og da høsten også slog fejl i 1637, gjorde bønderne oprør.
Men fordi de også tilhørte Japans kristne mindretal, gjorde shogunatet det til en katolsk sammensværgelse og sendte en hær på 125.000 soldater for at nedkæmpe de utilfredse bønder.
Den kun 17årige oprørsleder Amakusa Shiro blev halshugget, 15.000 oprørere mistede livet, og helt frem til 1850 blev forfølgelse af kristne officiel japansk politik.
5. De ville have guillotinen til Amerika
1794
I 1790 blev whisky det første lokale produkt nogensinde, som den amerikanske regering belagde med skatter. Det fandt småproducenterne i det vestlige Pennsylvania uretfærdigt og nægtede at betale.
Skatteopkrævere fra forbundshovedstaden blev herefter brutalt overfaldet, og i 1794 var det endt i protester, som havde med alt andet end whisky at gøre.
Lokale ledere priste den franske revolution og talte for at indføre guillotinen i Amerika.
Præsident George Washington sendte forhandlere til området, samtidig gav en hær på 12.950 mand sig vestpå, og denne militære trussel fik revolutionen til at falde fra hinanden.
To ledere blev hængt, men producenterne nægtede fortsat at betale whiskyskatten, som bortfaldt helt i 1800.
6. Patrioterne fra Pernambuco
1817
I 1808 indsatte de portugisiske kolonimyndigheder Joao 6. som konge i Brasilien. Men det fik indbyggerne i de nordlige dele af landet intet ud af – udover højere skatter – og i 1817 erklærede indbyggerne delstaten Pernambuco en selvstændig republik.
I spidsen stod lokale officerer, der var utilfredse med at portugisere altid fik de højeste poster i hæren.
De viste deres patriotiske sindelag ved at drikke brændevinen aguardente i stedet for rødvin, men appeller til England og USA om en strategisk alliance slog fejl.
Den 20. maj rykkede den portugisiske hær ind og nedlagde republikken, 73 dage efter oprettelsen. Men dens flag er endnu i dag symbol for den brasilianske delstat Pernambuco.
Decembrist-oprøret 1825. Oprørske russiske officerer mødes med åben ild ved Vinterpaladset.
7. Decembristerne
1825
En stor gruppe russiske officerer mødte altid med kårde ved siden, når de var inviteret til bal - et tydeligt tegn på, at de ikke havde tænkt sig at danse.
Tiden var ikke til den slags pjank, mente de, for de var sluttet sammen i den revolutionære Union af Fædrelandets Trofaste og Sande Sønner, der arbejdede for sociale reformer.
Da zar Alexander 1. døde i november 1825, havde officererne derfor store forventninger til den nye zar Konstantin, som var reformtilhænger. Men til stor skuffelse overlod Konstantin straks værdigheden til sin konservative bror, Nicolas.
I desperation mødte 3.000 officerer derefter frem foran Vinterpaladset, hvor de krævede reformer.
Men den nye zar sendte hæren mod de oprørske officerer, hvoraf 1271 blev dræbt da artilleriet åbnede ild mod mængden. Det skete den 16. december 1825, hvorfor gruppen kom til at hedde Decembristerne.
8. Generalprøve til oktoberrevolutionen
1905
På Den Blodige Søndag i januar 1905 dræbte zarens soldater mange hundrede mennesker, som var kommet til Vinterpaladset i Sankt Petersborg for at anmode om flere borgerrettigheder.
Massakren førte til demonstrationer og strejker over hele landet og i oktober underskrev zaren et manifest, der skulle have banet vejen for en rådgivende forsamling og større ytringsfrihed.
Landets liberale var tilfredse, mens socialisterne ønskede fortsat revolution, og mens de skændtes, sendte zaren hæren ud og stoppede stort set alle reformer.
Den fejlslagne revolution førte til antijødiske pogromer og stor udvandring, men den havde også lagt grunden for den store oktoberrevolution i 1917.
9. Bønderne hadede ham
1919
Den 21. marts 1919 tog den revolutionære Béla Kun og hans kommunistparti magten i Ungarn. Han kom dårligt fra start ved ikke at lytte til Lenins råd om at omfordele al jord til fordel for småbønderne. I stedet forestillede han sig store kollektivbrug med de tidligere jordejere som bestyrere.
Han afskaffede også skatter og skaffede mad ved at konfiskere varer fra bønderne.
Alle vendte sig mod hans styre, og 113 dage senere faldt den nye republik sammen, da rumænske antikommunister tog magten.
10. Dødelig fejltagelse
1967
Mens ungdomsoprøret var på vej i Europa søgte Ernesto Che Guevara at bruge sine revolutionære erfaringer i Bolivia. Men denne gang gik det helt galt.
Han havde 50 rutinerede mænd med sig og regnede med en let sejr over den utrænede bolivianske regeringshær. Ingen havde dog fortalt ham, at det amerikanske FBI netop havde sendt en gruppe toptrænede kommandosoldater til Bolivia, og El Che fik heller ingen støtte fra de lokale bønder, som fandt ham arrogant.
Hans appeller til det bolivianske kommunistparti førte heller ikke til noget, for her brød ledelsen sig ikke om den cubanske kommunisme, som Che repræsenterede - de hældede ideologisk til Moskva.
Den 7. oktober blev han fanget og to dage senere ”henrettet” af en beruset boliviansk sergent, der måtte skyde ni gange inden Che Guevara var død.