Wally McNamee/Contributor/Getty Images

6 grunde til ungdomsoprøret

Fra Californiens solrige strande til Europas brolagte storbyer gik unge fra slutningen af 1960'erne på gaden med krav om omfattende forandringer af samfundet.

© Bygningsstyrelsen

Et barn af ungdomsoprøret: Christiania fylder 50 år

1. Protestånden kom fra USA

Siden 1955 havde bor­ger­ret­tig­heds­be­vægelsen i USA kæm­pet for, at sorte amerikanere fik samme rettigheder som deres hvide medborgere.

Arbejdet skabte en protestånd imod “det e­ta­ble­rede samfund”, og det trænede en hel generation i politisk aktivisme.

Efter mordet på be­­væ­gel­sens leder, Martin Luther King Jr., i april 1968 tog mange deres aktivist-erfaringer med over i ungdomsbevægelsen, der også var nået til Europa.

Det amerikanske flag (t.v.) og det sovjettiske flag (t.h.).

© Shutterstock

2. Atom-frygten samlede millioner

Forholdet mellem Vesten og Sovjetunionen var i 1960’erne stærkt kritisk.

Propaganda om den modsatte part fyldte medierne, og på begge sider af Jerntæppet rustede landene sig med stadig flere atomvåben.

Frygten for, at en atomkrig ville bryde ud, var så stor, at unge i hele den vestlige verden gik på gaden i store atommarcher, der forlangte, at atomvåbnene blev lagt i graven.

3. Studenter krævede indflydelse

Siden 1950’erne var antallet af studerende på universiteterne eksploderet.

Resultatet var for få undervisere, for små klasselokaler og mangel på boliger.

Flere af de studerende oplevede samtidig universiteterne som gammeldags og udemokratiske.

De krævede et opgør med “professorvældet” og arrangerede happenings. Urolighederne spredte sig, så oprøret til sidst omfattede 2.000 universiteter på verdensplan.

4. Miljøet kom i fokus

Med modstanden mod atomvåben fulgte afvisningen af atomkraftværker.

Farerne ved den nye teknologi satte fokus på klodens sårbarhed.

En global bekymring var vakt, og flere miljøorganisa­tioner så dagens lys.

Unge og gamle gik sammen om kravene til økologi og bæredygtighed.

Også i Sovjet­unionen kom miljøspørgsmålet på dagsordenen.

Miljøet blev et påskud for demokrati­forkæmpere i flere østbloklande, hvor protester mod styret ikke var mulige – mens miljøspørgsmål gerne måtte diskuteres offentligt.

Badges var populære og blev brugt til at vise et politisk standpunkt.

© Stuart Lutz/Dado/Contributor/Getty Images

5. Vietnamkrigen udløste vrede

I 1968 fortsatte vietnamkrigen på sit syvende år. Det skabte vrede i store dele af verden.

I USA faldt antallet af frivillige til hæren så drastisk, at en lotteri-baseret værnepligt blev indført.

I Europa var modstanden mod krigen så stor, at Berlin dannede rammen om en international vietnamkongres med tusindvis af deltagere.

6. “Summer of Love” satte kærligheden fri

“Jeg har en hobby: at genlæse Lady Chatterley”, sang 1960’ernes humoristiske protestmusiker Tom Lehrer med henvisning til den erotiske – og forbudte – roman “Lady Chatterleys
elsker”.

Bogen vakte i 1960’erne furore i USA og Europa med sit frimodige seksuelle indhold, og den gik som varmt brød hos ungdommen, der satte en ære i at være mere frigjort end de foregående generationer.

Frisindet blev især tydeligt i sommeren 1967, der i folkemunde skulle blive kendt som “the summer of love”.

Hippierne lod håret gro, mens de eksperimenterede med stoffer, musik og fri kærlighed.

De traditionelle køns- og familiestrukturer blev udfordret og blev aldrig det samme igen.