Den Franske Revolution: Sådan forløb Frankrigs blodigste oprør

Hvornår udbrød Den Franske Revolution?

Den Franske Revolution brød ud den 14. juli 1789:

I juli 1789 opstod et rygte i Paris om, at kongens soldater ville angribe byen. Ludvig 16. havde ganske rigtigt samlet en mindre hær uden for Paris, fordi han ville være klar til at slå ned på enhver form for opstand.

Han havde dog ikke regnet med, at pariserne ville rejse sig i samlet oprør. 14. juli drog ca. 20.000 mod fængslet Bastillen for at få fat i lageret af ammunition, der lå i borgens kælder.

Kommandanten, markis de Launay, opgav kampen mod et løfte om, at ingen kom til skade. Som tak blev han hakket ihjel af rasende borgere, og hans hoved sat på en stage.

Bastillen havde ingen militær betydning, men erobringen af den gamle borg fik enorm symbolsk værdi.

Revolutionære aviser hyldede begivenheden som startskuddet på revolutionen, og 14. juli blev Frankrigs nationaldag.

Hurtigt opstod rygtet om, at masser af uskyldige fanger slap fri, men historien var ren propaganda, for fængslet blev næsten ikke brugt mere. I virkeligheden sad her syv fanger.

Hvem havde hovedrollerne i Den Franske Revolution?

• Ludvig 16.: Kongen var drevet af gode intentioner Modsat sine forgængere på tronen var Ludvig 16. en reformvenlig hersker. I løbet af 1770’erne forsøgte han fx at fjerne skatten på bøndernes jord, ophæve livegenskabet og sænke prisen på korn.

Men adelen, som stod til at tabe penge og privilegier, modarbejdede reformerne og sørgede for, at de ikke blev til noget.

• Greven af Mirabeau: Greve ville bevare monarkiet Trods sin grevetitel var Mirabeau en af tredjestands største støtter. Få kunne holde en tale som den højtbegavede greve, og han høstede anseelse blandt både politikere og almindelige borgere.

Under udarbejdelsen af en ny forfatning kæmpede Mirabeau for at bevare et begrænset monarki, men indsatsen var forgæves. Han døde af sygdom.

• Georges-Jacques Danton: Oprører blev fældet af sine egne Advokaten Danton kæmpede for de svages rettigheder og var ofte med til at organisere opstande i Paris’ gader.

Med tiden blev han mere moderat og forsøgte at bremse pøbelvældet, som henrettede folk uden retssag. Men advokatens indsigelser mod Robespierres rædselsregime blev hans død. I 1794 endte Danton i guillotinen.

• Jean-Paul Marat: Fanatiker blev myrdet i badet Gennem sin avis “Folkevennen” opfordrede lægen Marat til drab på revolutionens fjender.

Han udfærdigede lange lister over politiske modstandere, som han mente skulle halshugges. I 1793 blev Marat knivdræbt af Girondin-tilhængeren Charlotte Corday, der anså ham for at være et monster.

• Maximilien de Robespierre: Paranoid tyran slog 17.000 ihjel For advokaten Robespierre var republikken alt. Penge interesserede ham ikke, og hans tilhængere kaldte ham “Den Ubestikkelige”.

I 1793 fik Robespierre frie hænder til at jagte fjender af revolutionen. Hans stigende paranoia endte med at koste 17.000 livet. Året efter blev han selv henrettet.

• Paul Barras: Grådig general væltede diktator Under arrestationen af Robespierre i 1794 holdt general Paul Barras diktatorens bevæbnede støtter i skak.

Som tak fik Barras posten som en af fem direktører i Direktoriet, Frankrigs nye regering. Med list og bestikkelse fik han enevældig magt og skovlede formuer i egne lommer.

Havde borgerne våben under Den Franske Revolution?

• Segl kunne slå ihjel Dagligdagens værktøjer og høstredskaber kunne sagtens bruges som våben. Fx det skarpe og spidse segl, der normalt blev anvendt af bønderne til at høste korn med.
• Alle ejede høtyve Både borgere og bønder havde høtyve, der var praktiske til at flytte hø og halm i staldene. De var også gode at stikke med.

Hvad ville folket have?

• Brød på bordet! Tidens vigtigste fødevare var brød, så da melpriserne steg i slutningen af 1780’erne, sultede folk. Ifølge rygter samlede kongen og de adelige enorme, hemmelige lagre af mel, og det fik borgerne til at gribe til våben og lede forgæves efter lagrene.
• Afskaf privilegierne! Frankrigs adel havde eneret på stillinger som fx biskop og officer. Sammen med Frankrigs gejstlige var adelen også fritaget for skat. De revolutionære kæmpede især for afskaffelsen af de uretfærdige fordele.
• Lighed og stemmeret! Inspireret af amerikanerne drømte franske oprørere om lighed for loven. I august 1789 vedtog Nationalforsamlingen en erklæring, som betød afskaffelse af privilegier og stemmeret til mænd.

Hvem er kvinden på maleriet?

En kvindefigur blev symbolet på revolutionen – muligvis fordi det franske kongedømme havde ført sig frem med maskuline symboler og billeder af de mandlige regenter.

Efter at monarkiet var væltet, blev det populært i politiske pamfletter at tegne en kvinde som allegori for republikken.

Det passede godt sammen med ordene La France (Frankrig) og La République (republikken), der begge er hunkøn.

I løbet af revolutionen i 1789 blev kvinden kendt under navnet Marianne, som var et af de mest almindelige i 1700-tallets Frankrig.

Navnet skulle symbolisere, at kvinden var en del af folket.

I juli 1830 var Frankrig atter i oprør, og maleren Eugène Delacroix blev inspireret til sit værk “Friheden leder folket”, der er spækket med symboler fra den forrige revolution.

Hvordan forløb Den Franske Revolution uden for Paris?

• Rouen: Skatteindkrævning stoppes Rouens kommunalkontorer, som bl.a. inddriver skat, bliver i sommeren 1789 indtaget med magt.

• Nantes: Fanatikere indleder heksejagt Nantes er en af de første, som slutter sig til oprøret. I vinteren 1793-94 bliver op mod 4.000 personer druknet, fordi de er mistænkt for ikke at støtte revolutionen.

• Bordeaux: Girondinerne opstår Medlemmer af tredjestand overtager bystyret i Bordeaux og grundlægger den politiske klub Girondinerne. Navnet kommer af Gironde – området, hvori Bordeaux ligger.

• Castres: Bønder nægter at betale kornskat I august 1789 gør bønder og arbejdere i Castres oprør mod skatten på korn. En skat, som tilfalder de lokale godsejere.

• Marseille: Frivillige synger nationalsang Arbejdere og borgere i Marseille støtter begejstret revolutionen. Bl.a. rejser 500 frivillige i 1792 til Paris for at forsvare den nye regering. Med sig har de slagsangen Marseillaisen, som bliver Frankrigs nationalmelodi.

• Lyon: Arbejdere gør oprør I juni 1789 gør Lyons arbejdere oprør mod de hårde skatter. Mange håber, at stænderforsamlingen vil ophæve bl.a. adelens fritagelse for skat.

• Murbach: Slotte brændes ned I sommeren 1789 bliver klostre i Alsace plyndret og brændt sammen med de lokale adelige og rigmænds villaer og slotte.

• Thionville: Officerer bliver fordrevet Som i mange andre byer i området bliver officerer i juli 1789 fordrevet fra garnisonen i Thionville. Efterfølgende bliver den plyndret for våben.

• Lille: Bureaukratiet bryder sammen Den kommunale administration i Lille falder fra hinanden, da borgere smider de kongelige embedsmænd på gaden.

Hvorfor blev folk henrettet i guillotinen?

Indtil 1789 var det adelens privilegium at blive henrettet ved halshugning, men det ville doktor Guillotin lave om på.

Doktoren udtænkte designet af en maskine, der ville aflive alle på samme effektive måde, uanset stand.

Desuden var dødsmaskinen hurtig og så human, som sådan en kan være.

Min maskine kapper hovedet af jer på et øjeblik, og I vil aldrig mærke det”, lovede doktor Guillotin, da han i 1791 fremlagde sin idé for Frankrigs lovgivende forsamling, der begejstret tog imod den.

Doktoren var ikke varm fortaler for dødsstraf, men han anerkendte, at henrettelser kunne afskrække kriminelle og antirevolutionære personer fra at begå ulovligheder.

Hans opfindelse blev flittigt brugt, og da frygten for indre fjender var på sit højeste mellem 1793 og 1794, rejste mobile domstole Frankrig tyndt for at dømme og henrette mistænkte fjender af revolutionen.

Med sig bragte de en transportabel guillotine.

Hvordan klarede Frankrig sig i revolutionskrigene?

I 1792 udbrød en krig mellem Frankrig og koalitionen Østrig– Preussen, der følte sig truet af revolutionen.

Flere lande gik ind i krigen, som bølgede frem og tilbage. Efter en kort fred i 1797 udbrød endnu en krig, og Frankrig erobrede store områder.

Hvorfor blev en ny kalender indført?

I 1793 fik Frankrig en ny republikansk kalender, som slettede alle katolske helgendage og fjernede søndagen, hvor franskmændene normalt gik til messe.

Hvordan sluttede Den Franske Revolution?

I juli 1794 satte thermidorianerne en stopper for Robespierres blodige terrorregime.

Gruppen oprettede en ny regering kendt som Direktoriet, der snart fik Paul Barras som enevældig hersker.

Opbakningen var stor i begyndelsen, men Direktoriet formåede ikke at sænke prisen på brød og afhjælpe den omfattende hungersnød.

Utilfredsheden voksede til vrede i takt med den stigende korruption. Fx kunne rigmænd via bestikkelse af politikere og embedsmænd få monopol på salg af fødevarer og tjene tykt.

I november 1799 væltede en gruppe politikere den upopulære regering med hjælp fra general Napoleon Bonaparte og hans soldater. Frankrig fik et såkaldt konsulat bestående af tre konsuler med Napoleon som førstekonsul.

Med reformer fik han styr på skattesystemet, så statskassen igen blev fyldt. Over hele landet blev der oprettet gymnasier for alle drenge, uanset stand, og prisen på fødevarer blev stabiliseret gennem import af bl.a. korn fra det frugtbare Norditalien.

Franskmændene var taknemmelige for de nye, roligere tider og lagde ved en folkeafstemning en næsten uindskrænket magt i hænderne på den tidligere general.

Hvad fik folket ud af Den Franske Revolution?

I august 1789 vedtog Nationalforsamlingen nye rettigheder til alle franske indbyggere.

1. Alle er født frie og lige.
2. Alle har ret til at leve i frihed uden undertrykkelse.
3. Den absolutte magt ligger hos folket.
4. Alle har ret til selv at vælge deres religion.
5. Ytringsfrihed til alle i tekst og tale.
6. Beskatning skal ske efter indkomst og formue, så de rige betaler mest.
7. Ejendomsretten er ukrænkelig.
8. En anklaget er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
9. Stemmeret til mænd.

Den franske revolution fik afgørende betydning ikke kun for Frankrig, men for hele Europa og europæernes selvforståelse. Uden den ville Europa ikke se ud, som den gør i dag.