Oprindeligt var sæbe et produkt, som alle husmødre fremstillede hjemme i køkkenet. Hovedbestanddelen i sæbe er lud, som er et stærkt ætsende materiale og jævnligt førte til ætsningsulykker og blindhed.
I løbet af 1600- og 1700-tallet overtog professionelle håndværkere gradvist den småfarligeproduktion af sæbe.
Sæbesydning er et gammelt håndværk
1. Asken var hovedingrediensen
Aske fra træsorter uden harpiks i skulle koges sammen med kalkfattigt regnvand for at frembringe sæbelud.
2. Flæsk blev kogt til grød
Fedt fra køer, grise og får blev kogt, indtil det var en ren og flydende masse.
3. Sæben simrede færdig
Lud og fedt skulle herefter koge sammen, indtil massen blev så tyktflydende, at over-fladen kunne bære et æg.
4. Sæben hærdede
Den færdige sæbe blev hældt ned i små, firkantede træforme, hvor den hærdede.
5. Indbringende biprodukt
Stearinlys fremstilles, ligesom sæbe, af dyrefedt, så mange sæbesydere producerede begge dele.
