Derfor flød blodet under Terrorregimet

Efter den franske revolution indledte det nye regime en klapjagt på alle, de mistænkte for ikke at dele deres overbevisning. Til sidst kom turen til ophavsmanden selv.

Frankrigs leder, Maximilien de Robespierre blev selv henrettet efter at have sendt tusinder i døden.

© Pictorial Press Ltd/Imageselect

I september 1793 sank Frankrig ned i en mørk og blodig tidsperiode, som siden er blevet kendt som Terrorregimet.

Blot få år forinden – i 1789 – havde franskmændene rejst sig mod kongen og aristokratiet og gennemført en revolution, som skulle markere fødslen af en ny republik, hvor alle borgere var lige og frie, men allerede kort efter begyndte politiske uenigheder at splitte de revolutionære.

På blot 10 måneder blev omkring 40.000 franskmænd dræbt.

I sommeren 1793 var uenighedernes gløder brudt ud i flammer, og voldelige kampe foregik i flere byer. Den 17. september samme år vedtog den lovgivende folkeforsamling et dekret, som blev startskuddet til et blodbad.

Dekretet gav Frankrigs nye leder, Maximilien de Robespierre, grønt lys til en omfattende klapjagt på alle, der blev mistænkt for at modarbejde revolutionen.

Resultatet blev omkring 500.000 arrestationer og 17.000 henrettelser i bl.a. guillotinen. Yderligere 40.000 franskmænd omkom i fængsel eller blev dræbt uden retssag.

Terrorregimet endte i juli 1794, da politiske modstandere omsider fik nok af Robespierres blodbad og sendte ham i guillotinen.