Pixabay
flag frankrig striber

Hvorfor har flag tre striber?

Den franske Trikolore vajede første gang over Paris' gader 21. oktober 1790 – kort efter revolutionen.

Før de skelsættende begivenheder i Frankrig var de fleste nationalflag prydet med enten kongelige eller religiøse symboler, men de revolutionære franskmænd ønskede en anderledes fane og lavede derfor et simpelt trestribet flag uden højtidelige symboler.

Farverne blå og rød blev taget fra Paris' byflag. Trikoloren har siden været Frankrigs nationalflag, dog undtaget årene 1815-1830, da Frankrig igen blev et monarki, og slægten Bourbons pompøse våbenskjold afløste Trikoloren i 15 år.

De voldsomme omvæltninger­ i Frankrig inspirerede­ i 1800-tallet nye nationer som Tyskland og Italien­ til at overtage det enkle trestribede flag.

De stribede flag blev ofte skabt under revolutioner mod kongemagten eller fremmede besættelsesstyrker. Designet blev af samme grund populært­ i Afrika, Asien og Sydamerika.