finsk oprør vinflasker

Japansk topspion planlagde finsk revolution

Japan og Rusland kæmper i 1904 om magten i Asien. For at svække Rusland allierer den japanske topspion Motojiro Akashi sig med en gruppe finske oprørere. Men planen går ikke helt som forventet.

Japan og Rusland kæmper i 1904 om magten i Asien. For at svække Rusland allierer den japanske topspion Motojiro Akashi sig med en gruppe finske oprørere. Men planen går ikke helt som forventet.

Imageselect, Government of Japan, Shutterstock

Motojiro Akashi læner sig mageligt tilbage i Hotel Rydbergs fine restaurant. Som det japanske kejserriges topspion har han utallige kontakter i Europa, og hotellet over for kongeslottet i Stockholm er et af hans foretrukne mødesteder.

Her i februar 1904 får Akashi også snart selskab. En ældre herre med et stort, hvidt skæg og en høj silkehat sætter sig over for ham. Akashis hjerne arbejder på højtryk: Hvem er manden? Uden at sige et ord skubber den fremmede en kuvert over bordet. Akashi åbner den diskret.

“Det er for farligt at tale her. Stil Dem udenfor i morgen kl. 11”. Besked fra oprørslederen Konni Zilliacus til spionen Motojiro Akashi.

Kuverten indeholder en papirlap med navnet “Konni Zilliacus” – og en kort besked:

“Det er for farligt at tale her. Stil Dem udenfor i morgen kl. 11. På det tidspunkt passerer en vogn, som jeg sidder i. De skal stige ind”.

Med ét forstår Akashi det hele.

Manden over for ham er ingen ringere end den finske modstandsleder Konrad Viktor “Konni” Zilliacus. Finnen har maskeret sig til ukendelighed, men budskabet er ikke til at tage fejl af: Han er klar til at melde sig til tjeneste på Akashis side i den japansk-russiske krig, som netop er brudt ud.

Det hemmelighedsfulde møde bliver den første spæde start på en dristig plan, som skal anstifte et finsk oprør og gøre en ende på Ruslands overherredømme over Finland. Men alkohol og dårlig planlægning kan stoppe selv de bedste revolutionære.

Portræt Konni Zilliacus

Konni Zilliacus havde rejst verden rundt og bl.a. boet i Egypten, USA og Japan.

© Egidius Ginström

Stoler på den hvide races overlegenhed

Rusland og Japan havde længe været på kollisionskurs. Industrien buldrede frem i det asiatiske land. Og ligesom europæerne ønskede Japan at underlægge sig kolonier, som kunne levere råstoffer til produktionen.

Med erobringen af Manchuriet i 1895 blev ønsket til virkelighed, men Japans ambitioner sluttede tydeligvis ikke her.

Tanken om et stadig mere magtfuldt Japan skræmte Ruslands zar, Nikolaj 2. Men zarens fætter, den tyske kejser Wilhelm 2., forsikrede ham i adskillige breve om, at “den gule fare”, som kejseren skrev, ville være let at slå tilbage. Russerne var nemlig både racemæssigt overlegne og havde europæiske forbundsfæller.

De ord slugte zaren råt og flyttede selvsikkert sine tropper mod øst. En så åbenlys provokation kunne japanerne ikke sidde overhørig. Natten mellem den 8. og 9. februar 1904 overfaldt japanske krigsskibe den russiske flådebase Port Arthur ved Det Gule Hav. To dage senere erklærede Japan formelt Rusland krig.

finsk propaganda djævel

Rusland brugte flittigt propaganda til at understrege, at de var Vestens og kristendommens skjold imod den ugudelige japanske trussel.

© Creative Commons

Rusland holder finnerne i et jerngreb

Stik imod zar Nikolajs forventninger gik japanerne fra sejr til sejr. Samtidig begyndte de japanske ledere at overveje muligheden for én gang for alle at gøre det af med det enorme zarrige – med midler uden for slagmarken.

Idéen var at støtte de revolutionære kræfter blandt de folkeslag, som zarriget med hård hånd havde underlagt sig, bl.a. finnerne.

Russerne havde i 1809 erobret Finland fra det svenske rige, og på trods af forsikringer om, at området ville fungere som en selvstændig del af Rusland, blev finnernes selvbestemmelse med tiden indskrænket mere og mere. I 1904 holdt zardømmet Finland i et jerngreb og forsøgte systematisk at udrydde finsk sprog og kultur.

pige og ørn

I maleriet “Angrebet” (1899) af Edvard Isto ses den russiske ørn angribe den finske jomfru og forsøge at ødelægge hendes bog om lovgivning. Maleriet blev et stærkt symbol på finnernes kamp imod Rusland.

© Edvard Isto

Undertrykkelsen nægtede Konni Zilliacus at acceptere. Han havde gennem flere år bekæmpet zarstyret ved at smugle revolutionære skrifter til Finland fra sit eksil i Stockholm. Da krigen imod Japan brød ud, så han sit snit til at skifte de illegale blade ud med mere slagkraftige midler.

Under mødet med Akashi lovede han at hjælpe Japan ved at smugle våben til oprørskampen mod Rusland. Zilliacus havde en overgang boet i Japan, men han blev alligevel forbløffet, da Akashi begyndte at udspørge ham om hans bog “Japanske studier og skikke”. Bogen var kun udgivet på svensk.

“I Japan læser vi alt, hvad der bliver skrevet om vort land”, svarede Akashi.

Snart efter sendte topspionen via et telegram Zilliacus’ forslag til sine overordnede. De var positive og gav spionen 100.000 yen til at finansiere planen.

Pengene skal snart gøre nytte. Ved hjælp af falske navne og hemmelige kontakter i Europa anskaffer Zilliacus og Akashi sig hele 15.500 schweiziske rifler, 2,5 millioner kugler, 2.500 engelske revolvere og tre tons sprængstof. Igennem mellemmænd køber den japanske spion også det næsten 50 meter lange dampskib SS John Grafton.

oprør maleri

Det vurderes, at op mod 20.000 mennesker døde under revolutionen i 1905, inden zaren gav sig og indførte politiske reformer.

© Russian Museum, Saint Petersburg

Oprør i 1905 var Ruslands glemte revolution

Stigende fødevarepriser under krigen med Japan fik i 1905 Ruslands fattige befolkning til at gøre oprør. Men zaren var fast besluttet på at holde på magten.

I begyndelsen af 1900-tallet var den russiske befolkning skarpt opdelt i en lille overklasse og en stor, ludfattig masse af arbejdere og bønder. Da det økonomiske pres fra den russisk-japanske krig fik fødevarepriserne til at stige, stimlede tusinder af arbejdere den 22. januar 1905 sammen foran Nikolaj 2.s palads.

De blev mødt med en kugleregn fra zarens soldater. Hundredvis af demonstranter blev dræbt og mere end 6.000 arresteret.

Det blev gnisten til en revolution blandt Ruslands underkuede folkefærd, og i de følgende 10 måneder var landet ramt af strejker, voldelige bondeoprør og generelt kaos.

Til sidst var zarens eneste udvej at indføre reformer, der bl.a. betød lempelse af censuren, og at politiske partier blev tilladt. Reformerne dæmpede gemytterne, men fjernede ikke de uretfærdigheder, som lå til grund for uroen. Desuden ombestemte zaren sig og trak i de følgende år flere af sine reformer tilbage igen.

Endnu en revolution brød ud i 1917, og denne gang lod oprørerne sig ikke standse, før zaren og hans familie var døde og begravet.

Lasten fyldt med alkohol

Den dristige plan var at sejle John Grafton – fyldt med våben og sprængstoffer – fra øen Guernsey i Den Engelske Kanal til de finske farvande langt inde bag de russiske linjer. På aftalte steder skulle våbnene losses i samarbejde med lokale modstandsfolk.

For at sikre, at skibet kunne sejle under engelsk flag og dermed undgå at tiltrække russernes opmærksomhed, blev det indregistreret som tilhørende Robert Richard Dickenson, en engelsk vinhandler med revolutionære sympatier.

Den menige besætning bestod af mange nationaliteter, der blev hyret på havneknejper i Londons skumle bydel Eastend.

Så snart alt var klar, overlod Zilliacus og Akashi skibet til kaptajnen, Strautmanis, mens de selv trak sig tilbage for at koordinere missionen.

Inden da traf Zilliacus en fatal beslutning: Eftersom skibets formelle ejer, Dickenson, ikke ville have betaling for sin hjælp, besluttede finnen at støtte hans forretning ved at indkøbe et stort parti vinflasker og andre varer hos ham og stuve godset af vejen i John Graftons lastrum.

riffel

John Grafton var bl.a. lastet med 15.500 Vetterli-rifler, model 1869/71. Riflerne var blevet brugt af den schweiziske hær i 1869-90.

© Jadechat

Men næppe var skibet nået ud i Nordsøen, før besætningen krævede servering. Den kødkonserves, som udgjorde hoveddelen af provianten, var så salt, at den kun kunne spises, hvis den blev skyllet ned med rigelige mængder vin, hævdede de.

Skibets kaptajn, den ældre og nervøst anlagte Strautmanis, anså det for klogest at gøre matroserne tilfredse. Ikke overraskende opstod der snart tumulter ombord. Da skibet nærmede sig Den Finske Bugt, bredte frygten sig blandt besætningens lettiske søfolk. De krævede at blive sat i land.

Tumulterne udviklede sig til regulært mytteri, da en af søfolkene fik fat på en pistol. Men det lykkedes skibets officerer at afvæbne ham, så gemytterne faldt til ro, og skibet kunne fortsætte sejladsen.

krigsskib

Med en længde på næsten 50 meter og en tonnage på 315 tons kunne dampskibet SS John Grafton fyldes med tusindvis af våben.

© Creative Commons

Den nye kaptajn i chok

Problemerne var dog langtfra ovre. John Grafton anløb den 19. august øen Lilla Tytärskär i Den Finske Bugt, men den pram, som skulle møde skibet og sejle våbnene videre, dukkede aldrig op. Den nervøse kaptajn besluttede at tage til Stockholm for at mødes med Zilliacus og diskutere, om planen skulle fortsætte.

“Kaptajnen var så nervøs, at han tiggede mig om nye ordrer”, skrev modstandslederen til Akashi.

Zilliacus så ikke anden mulighed end at indsætte den erfarne sømand John William Nylander som kaptajn i stedet.

Nylander skrev senere, at han fik et chok, da han stod foran John Grafton. Aldrig havde han set et så møgbeskidt skib – og den udhungrede besætning var ikke i en meget bedre forfatning.

Den nye kaptajn fik dog tvunget mandskabet tilbage til Finland, men ved hvert eneste af de aftalte mødesteder var der problemer. Enten kom de finske både slet ikke, eller også var de alt for små til at modtage våbenlasten.

Akashi motojiro grav

Akashi Motojiro er den eneste japanske guvernør af Taiwan, som er begravet på øen. Da hans kiste blev flyttet i 1999, viste mange øboer deres respekt.

© Ritzau Scanpix, Creative Commons, Shutterstock

Japans James Bond var 10 divisioner værd

Akashi Motojiro var en af tidens største spioner, og han menes at have en del af æren for Japans sejr over Rusland. Beskrivelserne af hans bedrifter i bøger og film har givet ham tilnavnet “Japans James Bond”.

Akashi Motojiro blev født ind i en gammel samurai-slægt, så det var ganske forventeligt, at han i 1889 tog sin afgangseksamen fra det kejserlige militærakademi i Tokyo. Hans virkelige evner viste sig dog hurtigt at ligge inden for spionage.

Japaneren talte otte forskellige sprog og skabte et vidtforgrenet netværk af spioner og informanter i stort set alle Europas storbyer. Da krigen mod Rusland brød ud i 1904, fik han en bevilling på svimlende en million yen (omkring 120 millioner nutidskroner) til at støtte lokale oprørere og forsyne zarstyrets fjender med våben. Akashi stod sandsynligvis også bag mordet på Ruslands indenrigsminister, Vyacheslav von Plehve.

Spionens mange bedrifter fik general Yamagata Aritomo til at meddele den japanske kejser, at Akashi var “mere værd en 10 divisioner i Manchuriet”.

I 1918 blev Akashi guvernør over Taiwan, som havde været i Japans besiddelse siden 1895. Her igangsatte han et gigantisk kunstvandingsprojekt, som forandrede store dele af øen og gjorde landbrug muligt.

Akashi blev begravet på Taiwan og er stadig elsket af taiwanerne.

Zilliacus rasede

På trods af de konstante problemer sejlede John Grafton videre. Nylander fik nu en advarsel om, at der var russere i farvandet, så skibet skulle gemme sig i skærgården nord for byen Pietarsaari. Manøvren lykkedes, og nogle våben blev læsset af til de lokale. Kl. fire om morgenen den 8. september lettede John Grafton anker igen og satte kursen mod syd.

Mindre end 20 minutter senere gik det galt. Skibet rystede, da kølen skrabede mod havbunden.

“Vi er gået på grund”, råbte styrmanden.

Kort efter meldte maskinmesteren, at skibet tog vand ind. Der var intet at gøre, John Grafton stod ikke til at redde. Hurtigt fik Nylander skibets redningsbåde i vandet, og besætningen roede væk. For at dække sine spor besluttede Nylander at sprænge John Grafton i luften. Heldigvis havde skibet tre tons sprængstof i lasten, så kaptajnen gjorde blot nogle sprængladninger klar og forlod skibet.

“Tante er død, hun flækkede i to”. Telegram fra John Nylander til de finske oprørere i Helsinki.

Det enorme brag kunne høres 50 km væk. John Graftons dristige, men resultatløse mission var forbi. Russiske soldater ankom kort efter, og de kunne hurtigt regne ud, hvad der var foregået.

I de følgende måneder gennemsøgte de kysten for gemte våben og arresterede adskillige finner. John Graftons besætning var dog smuglet til Sverige og blev aldrig fanget. Nylander sendte straks et telegram til Helsinki.

“Tante er død, hun flækkede i to”, lød den kryptiske tekst, som var koden for, at skibet var tabt.

For Akashi var udfaldet dog ingen katastrofe. Tre dage inden John Graftons eksplosion havde Rusland og Japan underskrevet en fredsaftale, så nu var japanerne mest interesserede i at holde deres samarbejde med finnerne skjult.

Zilliacus, derimod, var rasende. Alle dele af hans plan var gået i vasken, og den finske revolution måtte afblæses. Kaptajn Nylander var enig.

“I begyndelsen føltes det bittert at vide, at hele våbenekspeditionen, som havde kostet så mange tanker, besvær og penge, var slået fejl”, skrev han senere.

sort hvid billede skibsbrud

Russerne fandt resterne af John Grafton nær øen Larsmo, kort efter at skibet blev sprængt i stykker.

© Armas Aallontie

Alligevel blev den mislykkede våbensmugling første skridt mod et selvstændigt Finland og tændte et håb blandt finnerne. Den 6. december 1917 – kort efter den russiske revolution – erklærede Finland sig selvstændigt.

Den dag i dag ligger dele af John Grafton og nogle af våbnene, der skulle starte den finske revolution, på bunden af Den Botniske Bugt.