Lenin lover at rydde op i Rusland

Fred ved fronten, jord til bønderne og brød til alle. Lenin havde mange løfter med, da han kom til Petrograd. Kun de færreste blev opfyldt, da virkeligheden ramte bolsjevikkernes nye stat.

Fred ved fronten, jord til bønderne og brød til alle. Lenin havde mange løfter med, da han kom til Petrograd. Kun de færreste blev opfyldt, da virkeligheden ramte bolsjevikkernes nye stat.

Shutterstock

Russerne gav op

Lenins væsentligste løfte til den russiske befolkning var en afslutning på krigen.

Efter lange forhandlinger med Tyskland og Østrig-Ungarn indgik chefforhandler Trotskij en fredsaftale den 3. marts 1918.

Aftalen betød, at Rusland måtte afstå store landområder og blev betragtet som en forræder blandt sine allierede, England og Frankrig. Freden blev kort – i stedet udbrød en borgerkrig.

© Shutterstock

Prisen steg, og sulten bredte sig

I bolsjevikkernes Rusland skulle ingen sulte, hed det. Men produktionen af fødevarer faldt, og samtidig tog inflationen fart, så bønderne ikke fik noget ud af at sælge deres korn.

I 1920’ernes hungersnød døde op mod 10 millioner russere af sult. Og flere indbyggere greb til kannibalisme.

© Universal History Archive/getty images

Mindretallene fik ingen selvbestemmelse

Mange af indbyggerne i zarens rige var ikke-russere – fx finner, baltere, ukrainere og kaukasiere.

Efter magtovertagelsen lovede bolsjevikkerne, at mindretallene skulle have selvbestemmelse. Men da mindretallene løsrev sig, tog Lenin og Stalin fat på at indlemme dem i Sovjetunionen med magt.

Kunstnerisk frihed ophævet

De russiske kunstnere var blandt Europas mest nyskabende i 1917 – Kazimir Malevitjs “Sort kvadrat” er blot et eksempel.

Friheden holdt til 1932, hvor Stalin indførte den “socialistiske realisme”, der tjente til at opdrage landets indbyggere.

17 år efter billedet “Sort kvadrat” malede Malevitj efter Stalins ønsker.

© Kazimir Malevitj, 1915

Tyskland var tæt på at blive en sovjet-stat

Kommunismen kunne ikke overleve, hvis den kun fandtes i ét land, advarede Karl Marx – og Lenin satte alt ind på at sprede revolutionen til resten af Europa.

I månederne efter 1. verdenskrig gjorde fattige arbejdere og socialister oprør i bl.a. Ungarn og Finland. Mest modne til revolution var tyskerne, der havde tabt krigen.

Matroserne i Kiel og Berlins arbejdere gjorde oprør, mens Bayern og byen Bremen blev udråbt som sovjetrepublik.

Alt var i kaos, da den socialdemokratiske forsvarsminister Gustav Noske besluttede at nedkæmpe opstandene:

“En skal jo være blodhunden”, udtalte han. Beslutningen skabte kommunisternes indædte had til socialdemokrater.

LÆS MERE: Bliv klogere på forløbet og konsekvenserne af Den russiske revolution

© Shutterstock

Stalin konfiskerede Ruslands landbrug

Bolsjevikkerne havde hårdt brug for bøndernes og landarbejdernes støtte efter kuppet.

Derfor fordelte Lenin godsejernes jord blandt bønderne.

Men landbrugsjorden blev nationaliseret allerede i 1929, da Stalin indledte en tvangskollektivisering af landbruget, der samlede 25 millioner bønder i 250.000 storbrug (kolkhozer).