Foto af Schweizergarden, mens de marcherer

Schweizergarden ofrede livet for paven

Siden 1506 har den siddende pave haft sin helt egen bodyguard bestående af ugifte lejesoldater af højeste moral hentet i Schweiz. Og medlemmerne af Schweizergarden har forlængst bevist deres værd!

Siden 1506 har den siddende pave haft sin helt egen bodyguard bestående af ugifte lejesoldater af højeste moral hentet i Schweiz. Og medlemmerne af Schweizergarden har forlængst bevist deres værd!

Getty Images

I middelalderen tjente fattige schweiziske bønder gode penge som lejetropper i Europas krige.

De var kendte for aldrig at vige for en fjende, og derfor fik Frankrigs konge i 1490 en personlig schweizergarde.

Andre tog idéen op.

Pave Julius 2. hyrede en garde kaldet “den frie kirkes beskyttere”, og den 22. januar 1506 marcherede de første 150 schweiziske lejetropper gennem Roms Popoloport.

Den dag opstod Guardia Svizzera Pontificia – Pavens schweizergarde.

Tyske landsknægte slagtede 147 fra Schweizergarden

Under renæssancens italienske borgerkrig blev Vatikanet angrebet af flere tusind tyske landsknægte.

Den 6. maj 1527 kom det til kampe mellem Schweizergarden og en overtallig styrke landsknægte.

Maleri af Rom, der bliver plyndret

Mens paven flygtede, blev Rom plyndret af lejetropper, der ikke havde fået den lovede sold.

© The Picture Art Collection/Imageselect

På kirkegården Campo Santo Teutonico blev blodige nærkampe med hellebarder udkæmpet.

147 schweizergardere mistede livet, mens de resterende 42 mand, i ly af deres kollegers heroiske indsats, eskorterede paven i sikkerhed på fæstningen Engelsborg.

Kun schweizere optages i garden

Kravene til en schweizergarder er få og enkle. Alligevel har det i de senere år knebet med tilgangen til det pavelige vagtkorps.

Det skyldes formentlig, at garderne binder sig for mindst 26 måneder, og at lønnen er beskedne 1.300 euro om måneden plus gratis kost og logi.

Dertil kommer fire ufravigelige krav:

Illustration af et kors
© Shutterstock

Troende katolik

Kun mandlige katolikker med schweizisk pas kan blive gardere. Rekrutterne skal desuden have aftjent deres værnepligt i Schweiz.

Illustration af en præst
© Shutterstock

Anbefalet af præst

Kun ulastelige personer med en høj moral kan optages i garden. Præsten i ansøgerens hjemsogn skal skriftligt anbefale kandidaten.

Illustration af et målebånd
© Shutterstock

Ungdom og højde

Ved optagelsen skal ansøgerne være mindst 19 år og højst 30 år gamle samt have kørekort. De skal minimum være 174 cm høje.

Illustration af hjerte med streg henover
© Shutterstock

Kun ungkarle

Rekrutterne skal være ugifte, når de træder ind i korpset. Først efter fem års tjeneste og tidligst i en alder af 25 år kan medlemmer af garden gifte sig.

Vidste du, at...

  • Schweizergarden er et af verdens ældste endnu eksisterende militærkorps?
  • paven har flere vagter? Siden 1816 har den katolske kirkes overhoved også rådet over et gendarmeri på 130 mand. De bærer i dag moderne politiuniformer.
  • gardere skal tie? Gardere med hellebard er på æresvagt og skal være tavse. En garder, der står med foldede hænder, er åben for henvendelser fra turister.
  • Rom griner af dem? Ligesom vores historier om molboer og aarhusianere elsker romerne at gøre grin med pavens garde. “Kun en stensøjle er lige så tykhovedet som en schweizergarder”, lyder en romersk talemåde.
  • hjelme af plastik siden januar 2019 har erstattet de gamle metalhjelme? Den nye hjelm printes ud på en 3-d-printer, har ventilationshuller og vejer kun 513 gram.
  • garden er kriseramt I 2017 blev 40 nye rekrutter hvervet, men tallet har været nedadgående de seneste år. Som noget nyt forsøger Vatikanet nu at hverve rekrutter på YouTube. Og der er endda tale om, at kvinder måske en dag kan søge ind i Schweizergarden.
  • en mordsag rystede Rom i 1998? Gardens kommandant og hans hustru blev fundet skudt. Vatikanets egen efterforskning afslørede, at gerningsmanden var en garder, der efterfølgende begik selvmord. Hans motiv er ukendt.
  • korpset består af 135 mand i dag? De bevogter indgange og sørger for ro og orden, når paven prædiker.