I middelalderen tjente fattige schweiziske bønder gode penge som lejetropper i Europas krige.
De var kendte for aldrig at vige for en fjende, og derfor fik Frankrigs konge i 1490 en personlig schweizergarde.
Andre tog idéen op.
Pave Julius 2. hyrede en garde kaldet “den frie kirkes beskyttere”, og den 22. januar 1506 marcherede de første 150 schweiziske lejetropper gennem Roms Popoloport.
Den dag opstod Guardia Svizzera Pontificia – Pavens schweizergarde.
Uniform
Den spraglede dragt består af 154 sammensyede tøjstrimler og var højeste mode blandt 1500-tallets talrige lejetropper. F.eks. var også tyske landsknægte kendte for at klæde sig særdeles spraglet.
Rustning
Ved højtider, og når nye soldater aflægger ed, er schweizergarderne iført brystpanser. Enkelte af dem er de originale fra 1600-tallet. Andre er replikaer fremstillet inden for de seneste 100 år.
Hellebard
Garderne er bevæbnet med en ca. 2 m lang hellebard. I 1500-tallet blev den lange spids brugt til at stikke med, øksehovedet til at slå med og hagen (bagpå) til at trække fjendens ryttere ned af hesten med.
Baret
Til daglig bærer garderne en stor, blød baret, men ved festlige lejligheder ifører de sig morionhjelme fra 1500-tallet. De er pyntet med farvede strudsefjer.
Tyske landsknægte slagtede 147 fra Schweizergarden
Under renæssancens italienske borgerkrig blev Vatikanet angrebet af flere tusind tyske landsknægte.
Den 6. maj 1527 kom det til kampe mellem Schweizergarden og en overtallig styrke landsknægte.
Mens paven flygtede, blev Rom plyndret af lejetropper, der ikke havde fået den lovede sold.
På kirkegården Campo Santo Teutonico blev blodige nærkampe med hellebarder udkæmpet.
147 schweizergardere mistede livet, mens de resterende 42 mand, i ly af deres kollegers heroiske indsats, eskorterede paven i sikkerhed på fæstningen Engelsborg.
Kun schweizere optages i garden
Kravene til en schweizergarder er få og enkle. Alligevel har det i de senere år knebet med tilgangen til det pavelige vagtkorps.
Det skyldes formentlig, at garderne binder sig for mindst 26 måneder, og at lønnen er beskedne 1.300 euro om måneden plus gratis kost og logi.
Dertil kommer fire ufravigelige krav:
Troende katolik
Kun mandlige katolikker med schweizisk pas kan blive gardere. Rekrutterne skal desuden have aftjent deres værnepligt i Schweiz.
Anbefalet af præst
Kun ulastelige personer med en høj moral kan optages i garden. Præsten i ansøgerens hjemsogn skal skriftligt anbefale kandidaten.
Ungdom og højde
Ved optagelsen skal ansøgerne være mindst 19 år og højst 30 år gamle samt have kørekort. De skal minimum være 174 cm høje.
Kun ungkarle
Rekrutterne skal være ugifte, når de træder ind i korpset. Først efter fem års tjeneste og tidligst i en alder af 25 år kan medlemmer af garden gifte sig.
Vidste du, at...
- Schweizergarden er et af verdens ældste endnu eksisterende militærkorps?
- paven har flere vagter? Siden 1816 har den katolske kirkes overhoved også rådet over et gendarmeri på 130 mand. De bærer i dag moderne politiuniformer.
- gardere skal tie? Gardere med hellebard er på æresvagt og skal være tavse. En garder, der står med foldede hænder, er åben for henvendelser fra turister.
- Rom griner af dem? Ligesom vores historier om molboer og aarhusianere elsker romerne at gøre grin med pavens garde. “Kun en stensøjle er lige så tykhovedet som en schweizergarder”, lyder en romersk talemåde.
- hjelme af plastik siden januar 2019 har erstattet de gamle metalhjelme? Den nye hjelm printes ud på en 3-d-printer, har ventilationshuller og vejer kun 513 gram.
- garden er kriseramt I 2017 blev 40 nye rekrutter hvervet, men tallet har været nedadgående de seneste år. Som noget nyt forsøger Vatikanet nu at hverve rekrutter på YouTube. Og der er endda tale om, at kvinder måske en dag kan søge ind i Schweizergarden.
- en mordsag rystede Rom i 1998? Gardens kommandant og hans hustru blev fundet skudt. Vatikanets egen efterforskning afslørede, at gerningsmanden var en garder, der efterfølgende begik selvmord. Hans motiv er ukendt.
- korpset består af 135 mand i dag? De bevogter indgange og sørger for ro og orden, når paven prædiker.