Britisk histories mest sejlivede soldat må være Adrian Carton de Wiart, der deltog i tre store krige og blev såret i stort set alle dele af kroppen.
Den 19-årige Wiart indledte sin soldaterkarriere i boerkrigen, hvor han i 1899 blev skudt i maven og skridtet og måtte tilbringe resten af krigen på et hospital. Det stoppede ham dog langtfra.
Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, befandt den unge soldat sig i et kamelkorps i Britisk Somaliland, hvor oprørere skød ham én gang i armen og to gange i hovedet. Det kostede venstre øje og en del af venstre øre.
Wiart var dog ret begejstret, for det betød, at han blev sendt tilbage til Europa, hvor de “rigtige” kampe foregik.
Efter et kort ophold på sygehuset blev han sendt til kampene ved Ypres i Belgien.
Wiart nåede at blive såret i det meste af kroppen. Især hans venstre side var et yndet mål.
1899
Sydafrika: Skudt i mave og skridt.
1915
Britisk Somaliland: Skudt i armen og to gange i hovedet. Det koster Wiart venstre øje og en del af venstre øre.
1915
Ypres, Belgien: Venstre hånd rammes af artilleri og må amputeres, efter at Wiart har bidt to ødelagte fingre af.
1916
Somme, Frankrig: Såret i hovedet og i anklen.
1917
Passchendaele, Belgien: Skudt i hoften.
1917
Arras, Frankrig: Lidt mere af venstre øre skydes af.
1918
Cambrai, Frankrig: Skudt i hoften – igen.
1920
Litauen: Styrter ned med fly. Ingen skader.
1941
Jugoslavien: Styrter ned med fly igen. Krigsfangelejr i Italien. Slipper ud efter to år.
En granat kvæstede hans venstre hånd, og Wiart bed resolut to af de ødelagte fingre af, og snart efter måtte hele hånden amputeres.
I slaget ved Passchendaele i 1917 blev han skudt i hoften, mens venstre øre igen blev ramt i et slag ved Arras samme år.
Krigens sidste sår fik han i slaget ved Cambrai i 1918 – endnu et skud i hoften.
Under 2. verdenskrig blev Wiart gjort til leder af den britiske Jugoslavien-mission men blev skudt ned i sit fly og endte i et italiensk fængsel, hvorfra han blev løsladt i 1943.
Efter krigen skrev han i sine memoirer: “Helt ærligt, jeg nød faktisk krigen”.
Wiart døde i 1963, 83 år gammel.