Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Soldaten, der ikke kunne dø

Den belgiskfødte soldat var så forelsket i krig, at han gjorde hvad som helst for at forblive i kamp, uanset hvor hårdt og ofte han blev såret.

Wikimedia Commons/National Portrait Gallery

Britisk histories mest sejlivede soldat må være Adrian Carton de Wiart, der deltog i tre store krige og blev såret i stort set alle dele af kroppen.

Den 19-årige Wiart indledte sin soldaterkarriere i boerkrigen, hvor han i 1899 blev skudt i maven og skridtet og måtte tilbringe resten af krigen på et hospital. Det stoppede ham dog langtfra.

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, befandt den unge soldat sig i et kamelkorps i Britisk Somaliland, hvor oprørere skød ham én gang i armen og to gange i hovedet. Det kostede venstre øje og en del af venstre øre.

Wiart var dog ret begejstret, for det betød, at han blev sendt tilbage til Europa, hvor de “rigtige” kampe foregik.

Efter et kort ophold på sygehuset blev han sendt til kampene ved Ypres i Belgien.

Wiart nåede at blive såret i det meste af kroppen. Især hans venstre side var et yndet mål.

1899

Sydafrika: Skudt i mave og skridt.

1915

Britisk Somaliland: Skudt i armen og to gange i hovedet. Det koster Wiart venstre øje og en del af venstre øre.

1915

Ypres, Belgien: Venstre hånd rammes af artilleri og må amputeres, efter at Wiart har bidt to ødelagte fingre af.

1916

Somme, Frankrig: Såret i hovedet og i anklen.

1917

Passchendaele, Belgien: Skudt i hoften.

1917

Arras, Frankrig: Lidt mere af venstre øre skydes af.

1918

Cambrai, Frankrig: Skudt i hoften – igen.

1920

Litauen: Styrter ned med fly. Ingen skader.

1941

Jugoslavien: Styrter ned med fly igen. Krigsfangelejr i Italien. Slipper ud efter to år.

En granat kvæstede hans venstre hånd, og Wiart bed resolut to af de ødelagte fingre af, og snart efter måtte hele hånden amputeres.

I slaget ved Passchendaele i 1917 blev han skudt i hoften, mens venstre øre igen blev ramt i et slag ved Arras samme år.

Krigens sidste sår fik han i slaget ved Cambrai i 1918 – endnu et skud i hoften.

Under 2. verdenskrig blev Wiart gjort til leder af den britiske Jugoslavien-mission men blev skudt ned i sit fly og endte i et italiensk fængsel, hvorfra han blev løsladt i 1943.

Efter krigen skrev han i sine memoirer: “Helt ærligt, jeg nød faktisk krigen”.

Wiart døde i 1963, 83 år gammel.

Læs også:

Religionshistorie

Cargo Cult: Gud er en død amerikansk soldat

3 minutter
Kriminelle

De 5 mest sejlivede skurke

6 minutter
1. verdenskrig

Skyttegravskrigen slog Hitler med rædsel

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul