Den engelske kong Richard 1. står for eftertiden som en stor krigshelt. Hæderen skyldes især, at kongen under det tredje korstog fra 1189 til 1192 flere gange besejrede den berømte muslimske hærfører Saladin. Kongens kampevner skaffede ham tilnavnet “Løvehjerte”.
Men Richard var i virkeligheden uduelig. Sine sejre til trods opnåede han aldrig korstogets mål – at generobre den hellige stad Jerusalem fra muslimerne – og hans bedrifter som konge er i det hele taget langt mindre glorværdige, end tilnavnet antyder.
Richard satte nemlig strid og kamp over alt andet, og det fik fatale følger for både England og kongen selv. Korstog og andre krigseventyr drænede finanserne, og i sin iver efter at vinde hæder i det fremmede forsømte kongen sit eget land.
Også de besiddelser, som Richard arvede fra sin far, Henrik 2., satte han over styr. Statskassen var tom, og England i kaos, da Richard i 1199 omkom, fældet af sin stridslyst.
Her er 5 grunde til, at Richard Løvehjerte var en fiasko:
1. KORSTOG GIK GALT
Korsfarerkongen opgav at erobre Jerusalem
Da den muslimske hærfører Saladin i 1187 erobrede Jerusalem fra de kristne korsfarere, drog Richard Løvehjerte på korstog. Sammen med andre kristne konger ville han indtage korsriddernes tabte hovedstad.
Løvehjertes sejre mod Saladin var et populært motiv i den kristne verden.
Men kampagnen mislykkedes, da felttogets ledere blev uenige om strategien. Richard mente, at Saladin bedst kunne besejres ved at angribe Egypten, som var hærførerens base. Lederen af den franske del af hæren var uenig.
Richard nægtede at lede den splittede hær, og korsfarerne opgav. Jerusalem forblev på muslimske hænder.
2. FIK INGEN ARVING
Barnløshed udløste ekstrem krig
Richard Løvehjerte levede gennem det meste af sit ægteskab adskilt fra hustruen, Berengaria, og parret fik ingen børn. Manglen på en retmæssig arving fik fatale følger – for både England og for resten af Europa. Kongens død ledte således til middelalderens største og længste konflikt: Hundredårskrigen mellem England og Frankrig.
Striden stod om Englands besiddelser i Frankrig. Richard arvede besiddelserne, som strakte sig over halvdelen af Frankrig, fra sin far, Henrik 2. Sammen med hele England samt dele af Irland og Wales udgjorde de det såkaldte Angevinske Rige.
Det Angevinske Rige (markeret med orange) strakte sig fra Skotland til Pyrenæerne.
Men Frankrig betragtede England som en rival, da begge magter ønskede at være Europas førende. Ved Richards død i 1199 indledte franskmændene derfor et erobringstogt mod de engelske områder.
Striden førte i 1337 til Hundredårskrigen, som Frankrig vandt. Det Angevinske Rige faldt fra hinanden, og i 1558 mistede England den sidste franske besiddelse, Calais.
3. TØMTE STATSKASSEN
Kongen brandbeskattede folket
Statskassen var fyldt, da kong Richard i 1189 overtog tronen efter sin far, Henrik 2. Men krige og korstog tærede på beholdningen, og snart forhøjede Richard skatterne til skade for befolkningen.
Richard slog få mønter i eget navn. Farens blev set som mere troværdigt.
Helt galt gik det, da kongen i 1192 blev taget som gidsel af hertug Leopold af Østrig under en strid om byttet efter det tredje korstog. Til gengæld for kongens frihed forlangte hertugen 150.000 tyske mark i sølv, svarende til 25,5 tons rent sølv.
For at skaffe pengene måtte folk betale en fjerdedel af indkomst og værdier i skat. Klostre blev afkrævet et års produktion af uld, fortæller krønikeskriveren Ralph af Diss.
4. LOD LUMPEN BROR REGERE
Fædrelandet blev ladt i stikken
Kun ca. seks måneder ud af sin 10 år lange regeringstid tilbragte Richard 1. i England. I hans fravær regerede broren Johan, der hurtigt begyndte at stræbe efter selv at blive konge.
Ambitionerne førte til borgerkrigslignende tilstande, da Johan med sin hær gik imod kongens loyale støtter. Richard tilgav sin bror, som han mente var “styret af onde rådgivere”, men fratog ham dog en række besiddelser.
5. ELSKEDE KRIG FOR HØJT
Stridslyst kostede kongen livet og englænderne sejren
Krig betød alt for Richard Løvehjerte, og intet mål var for lille til at forfølge med våben. Kamplysten skulle komme til at koste kongen dyrt, da han i sine sidste år førte krig mod Frankrigs kong Filip 2.
I 1199 nåede Richards styrker det lille slot Châlus-Chabrol. Slottet var strategisk ligegyldigt, men alligevel forsøgte kongen at indtage komplekset. Han indledte en belejring, men blev ramt i skulderen af projektilet fra en armbrøst. Såret blev inficeret, og Richard døde 11 dage senere.
Richard døde den 6. april 1199. Han blev begravet i Fontevraud-l’Abbaye i Frankrig.
Skytten, som affyrede armbrøsten, var angiveligt en dreng, hvis far var blevet dræbt af Richard. Stridslysten kostede kongen livet og englænderne sejren, da efterfølgeren Johan kort efter måtte indgå en fredsaftale med Filip.