Her holdt søhelten sine kanonfester

Peter Tordenskiold var allerede berømt, da han som 29-årig flyttede ind i et lille palæ på Christianshavn. Fra da af vidste hele byen, hvornår kongen var til fest hos søhelten, for så lod Tordenskiold sine private kanoner lyde.

Salutten bragede ud over København. Året var 1720, og kong Frederik 4. var til fest hos viceadmiral Peter Tordenskiold på Christianshavn.

Antallet af kanonskud var reglementeret­ nok, 27 fortløbende brag for majestæten, men affyringen ganske uregelmenteret, en privat hyldest på Tordenskiolds festglade initiativ.

Skuddene blev affyret fra små kanoner foran huset i Strandgade, med brag så voldsomme, at værtens tjener næste morgen måtte ud og betale erstatning til naboer med ødelagte ruder.

De omkringboende havde også andre støjgener af den 30-årige ungkarl. Ved porten havde Tordenskiold en samling skrigende aber i bur, anbragt dér for at muntre gæsterne op på vejen hjem fra gildet.

Hovedrig helt

Tordenskiold havde tid til at feste, alt for god tid, for viceadmiralen var uden krigsmæssig beskæftigelse. Han blev født som søn af en købmand i Trondheim, Norge, og døbt Peter Wessel. Nu, 29 år senere, var han en levende legende.

Under store nordiske krig havde den unge mand hærget den svenske vestkyst i en sådan grad, at svenskerne havde sat en pris på hans hoved.

Som 25-årig blev han i 1716 adlet under navnet Tordenskiold for sine bedrifter – som ufortrødent fortsatte, da han med blot to fregatter og fem mindre skibe ødelagde 30 transportskibe i den svenske fjord Dynekilen senere dét år.

Tordenskiold havde råd til at holde gilde. Han drev efter krigen en omfattende skibsredervirksomhed med handel på lande som Spanien og England og havde i forvejen kistebunden fuld af “prisepenge” fra kongen for alle de svenske skibe, han havde opbragt under krigen.

Det muntre liv kom dog ikke til at vare længe. Tordenskiold døde i en duel få måneder senere, fordi han ville forsvare sin husvært, Abraham Lehn den Yngres, ære. Duellen blev udkæmpet med kårde, et våben, Tordenskiold ikke beherskede.

Opgørelsen over hans bo viste, at kælderen under huset i Strandgade var fyldt af bl.a. 1160 liter vin og brændevin, 470 skind, tømmerplanker og en karet med spejlglas.

Da myndighederne holdt auktion over Tordenskiolds bohave, indbragte alene kælderens løsøre 2500 rigsdaler; det samlede udbytte blev 6352 rigsdaler.

En kanalby skød op

Da Tordenskiold lejede sig ind i Strandgade nr. 6, var ejendommen ejet af købmandsslægten Lehn, Danmarks rigeste­ næst efter kongehuset.

Abraham Lehn (den Ældre) havde fået bygget huset i 1703 og siden spenderet en betragtelig sum på en overdådig dekoration af husets stuer.

Rummene er derfor stadig prydet af vægstore, klassiske malerier og formfuldendt stuk. Købmanden døde, da huset stod færdigt, og familien valgte at leje bygningen ud til velaflagte borgere som Tordenskiold.

Købmand Lehn havde opført sit pragthus på fundamentet af en tidligere bygning fra begyndelsen af 1600-tallet. Dét hus blev formentlig opført af byplanlæggeren Johan Semp, som stod i spidsen for anlæggelsen af hele Christianshavn.

Bydelen tog form som en kanalby efter hollandsk forbillede, for kongen, Christian 4., ville­ have en fæstningshavn på de lave sandbanker mellem København og Amager.

Pæle blev rammet i vandet, og jord fyldt på de sumpede områder. Den nye bydel gav en tredobling af hovedstadens areal.

Semp flyttede ind som én af de første, dér, hvor købmand Lehn siden opførte sit – og Tordenskiolds – hus. Væsentlige dele står som dengang. Også Christianshavn er ganske velbevaret, for bydelen gik fri af de store brande, som hærgede København i 1718 og 1795.