Omtrent 1.850 km ude i Atlanterhavet – på den isolerede ø Sankt Helena – tog Napoleon sin sidste vejrtrækning den 5. maj 1821.
Her var den engang så mægtige franske hærfører blevet placeret i eksil af briterne efter sit nederlag i Slaget ved Waterloo i 1815.
Men efter næsten seks års fangenskab gav Napoleons krop op – og siden har historikere og konspirationsteoretikere ivrigt debatteret årsagen til den blot 51-årige generals død.
Den officielle dødsårsag, som blev nedfældet af Napoleons egen læge, var kræft i mavesækken, hvilket stemmer fint overens med hærførerens symptomer og det faktum, at hans far også døde af samme sygdom.
Men ikke desto mindre har forskellige teorier foreslået, at Napoleon blev forgiftet, fordi analyser af hans hår viser et forhøjet niveau af arsenik.
Kritikere af denne teori påpeger dog, at arsenik dengang var almindeligt forekommende og blev brugt i mange hverdagsprodukter – bl.a. har tapetet i Napoleons hus på Sankt Helena vist sig at indeholde arsenik.
Desuden viste en analyse i 2008, at Napoleons hår allerede havde et højt arsenik-indhold, før han ankom til Sankt Helena.
Napoleon var omgiven av tjänare och några av sina mest lojala officerare när han dog på Sankt Helena 1821.
Teori: Parfume væltede Napoleon
En mere farverig teori har foreslået, at Napoleon kan have slået sig selv ihjel med parfume. Han brugte ca. tre flasker om dagen i over 20 år og kan have overøst sig selv med hormonforstyrrende stoffer, som svækkede hans immunforsvar.
I dag er de fleste eksperter enige om, at Napoleon døde af kræft – sådan, som hans læge havde fastslået.
Mens hans død var formentlig hjulpet godt på vej af en cocktail af forskellige giftige stoffer, som Napoleon fik som medicin – bl.a. kviksølv – i sine sidste år.
Napoleons største sejre
SLAGET VED RIVOLI
År:
1797
Sted:
Italien
Allerede som ung general viste Napoleon sig som et militært geni under sit italienske felttog. Ved Rivoli udmanøvrerede han den østrigske hær ved hjælp af en kombination af hurtige troppebevægelser og koncentrerede angreb – noget, der blev kendetegnende for hans karriere. Sejren banede vejen for den franske besættelse af Norditalien.
SLAGET VED MARENGO
År:
1800
Sted:
Italien
Efter at have krydset Alperne for at møde den østrigske hær, stod Napoleon over for en ydmygende retræte, da østrigerne pressede de franske styrker tilbage nær byen Alessandria. Men med taktisk dygtighed og støtte fra reserverne vendte Napoleon slagets gang og bekræftede sin status som Frankrigs førende militærstrateg.
SLAGET VED AUSTERLITZ
År:
1805
Sted:
Tjekkiet
Napoleon var i undertal mod en koalition af russiske og østrigske tropper og foregav en tilbagetrækning for at lokke fjenden i en fælde. Koalitionsstyrkerne hoppede i fælden og bevægede sig ind i en sårbar position, hvorefter Napoleon angreb med fuld styrke og tog en knusende sejr, som cementerede Frankrigs dominans over Europa.
SLAGET VED JENA-AUERSTEDT
År:
1806
Sted:
Tyskland
Ved to separate slag på samme dag sikrede Napoleon sig en dominerende sejr. Ved Jena førte Napoleon personligt sine tropper og knuste en større del af den preussiske hær. På næsten samme tidspunkt og ikke langt derfra, besejrede en anden fransk hær resten af de preussiske styrker. Herefter kunne Napoleon marchere ind i Berlin.