Engelsk minister ville myrde Napoleon

Den engelske regering støttede franske royalisters forsøg på at bortføre Napoleon, som endte med at blive et mordforsøg.

England ville undgå Napoleon-invasion

I efteråret 1803 ville Englands regering skaffe Napoleon Bonaparte af vejen for at forhindre ham i at invadere Storbritannien. Det afslører historikeren Andrew Roberts, som har fundet breve sendt til og fra den engelske kabinetsminister lord Castlereagh, hvori ministeren lover at støtte franske royalisters forsøg på at bortføre Napoleon.

"Ingen har hidtil været i stand til at forbinde den britiske regering til snigmorderne. Det selvom den engelske flåde sejlede konspiratorerne fra Dover til en strand nær Dieppe", konstaterer Roberts i et interview med avisen The Guardian.

Mordforsøg i stedet for bortførelse

Samtidig slår han fast, at royalisterne, der blev fanget efter et fejlslagent bombeattentat mod Napoleon, aldrig havde i sinde at bortføre den franske leder:

"De kunne på ingen måde bortføre Napoleon ved at kaste en bombe ind i hans karet. Det var et regulært mordforsøg".