Napoleons kejsergarde var eliten i Frankrigs hær, og den gamle garde udgjorde eliten af eliten. Her blev geledderne ikke fyldt med værnepligtige som i den unge garde og mellemgarden.
I stedet var hver eneste soldat en hærdet veteran, der havde vist sit værd på slagmarken. Styrken talte infanteri, kavaleri og artilleri.
Resten af hæren kaldte de hårdføre elitetropper for grognards – “brokkehoveder” – fordi de gik for at være sure, gamle mænd.
I modsætning til resten af hæren havde den gamle garde nemlig lov til at brokke sig over militærlivet, og nogle gjorde det endda foran kejseren selv.
Enhver anden soldat ville være blevet hårdt afstraffet for det mindste brok, men elitetropperen afkrævede så meget respekt, at deres meninger blev respekteret.
Ærefrygten for deres urokkelige mod og jerndisciplin var da også både enorm og velfortjent. Under Napoleons katastrofale ruslands-felttog i 1812 holdt den gamle garde stand trods tab på 50 pct. i slaget ved Krasnij.
Dette holdt vejen vestpå åben en hel dag, så russerne ikke afskar den franske hær.