Den 24. juni 1812 krydsede Napoleon den preussiske grænseflod Njemen og indledte sit skæbnesvangre russiske felttog.
Med sig havde den franske feltherre over 400.000 soldater, som satte kurs mod Moskva for at tvinge den russiske zar til at slutte sig til en handelsblokade mod Frankrigs ærkefjende, Storbritannien.
Efter et stort slag tæt ved Moskva kunne Napoleon omsider indtage den russiske hovedby midt i september.
På dette tidspunkt havde den over 1.000 km lange march og de mange slag reduceret Napoleons hær til ca. 100.000 mand, som nu befandt sig i en forladt og nedbrændt by.
Her ventede Napoleon forgæves i fem uger på zarens forhandlere, inden han beordrede sine tropper til retræte.
På tilbagevejen blev Napoleons hær overrumplet af den russiske vinter, mens forsyningslinjerne kørte fast i de mudrede landeveje.
Resultatet blev, at så godt som alle Napoleons tropper omkom af sult, sygdom, kulde og bagholdsangreb.
Af de over 400.000 soldater, som Napoleon havde med ind i Rusland et halvt år tidligere, forlod kun omkring 10.000 russisk jord med livet i behold.