På vej mod Cairo må Napoleon og hans hær på 25.000 soldater gøre holdt den 21. juli 1798. Blot fire kilometer fra byen bliver de mødt af en mindst lige så stor hær af mamlukker. Deres leder, Murad Bey, er ved godt mod:
“Mine mænd vil tilintetgøre dem, og jeg vil skære deres hoveder op som vandmeloner”.
Mamlukkernes ryttere er frygtede for deres voldsomme kavaleriangreb, men Napoleons mænd tager roligt opstilling i fem firkantede formationer (karréer), hvor hver side består af 6-10 rækker af soldater.
“Plyndring vanærer os og skaber fjender af de selvsamme folk, vi har interesse i at have som venner” Napoleon i en instruks til sine mænd i Egypten.
Da Murad Beys ryttere angriber, går den forreste række soldater ned på knæ og affyrer deres geværer. Dernæst følger rækkerne bagved en efter en. Resultatet er en massakre.
Da slaget er slut, ligger omkring 20.000 mamluk-krigere døde tilbage på slagmarken, og Murad Bey tager flugten.
Napoleon marcherer ind i Cairo. Egypten er hans – og dermed også pyramiderne og Sfinksen i Giza.
Sidstnævnte får efter sigende en hård medfart, da franskmændene skyder til måls efter den. Sådan mister Sfinksen sin næse, lyder historien, men var Napoleon en hærværksmand?
Napoleon beundrede Egyptens monumenter, og han medbragte et hold af videnskabsmænd, der flittigt studerede landets antikke vidundere.
FOR OG IMOD: Turister fik historien fra lokale
Egypterne fortalte omkring 1900 de britiske turister i Giza, at Napoleons soldater havde skudt næsen af Sfinksen.
Britiske besøgende gengav fortællingen i deres rejseskildringer. “Napoleon, en praktisk mand, affyrede et par kanonkugler mod Sfinksens ansigt”, skrev forfatteren Cecil Sommers i sin bog “Temporary Crusaders” (1919).
Lederen af den kontroversielle amerikanske organisation Nation of Islam – Louis Farrakhan – udtalte i 1995, at Napoleon “skød næsen af Sfinksen”. Ifølge Farrakhan skulle næsen ødelægges, fordi den mindede den franske general om den sorte mands overlegenhed.
De lokale turistguider i Egypten kan meget vel have fortalt skrønen om, hvordan franskmændene skød på Sfinksen. De håbede, at briterne – franskmændenes arvefjender – ville finde skrønen underholdende og give ekstra drikkepnge.
Den arabiske historiker Al-Maqrizi skrev i 1400-tallet, at en muslimsk leder ved navn Muhammad Sa’im al-Dahr i 1378 havde beordret næsen fjernet. Årsagen var angiveligt, at egypterne tilbad Sfinksen som en guddom.
Frederik Ludvig Norden, en dansk søofficer, besøgte i 1737 Egypten. Under sit visit tegnede han et portræt af Sfinksen, hvor næsen tydeligvis mangler – 61 år før Napoleon invaderede landet.
KONKLUSION: Arkæolog skød teorien om Napoloens medvirken ned
At Sfinksen allerede manglede sin næse i 1737, beviser, at Napoleon og hans mænd umuligt kan have skudt den af under deres invasion og besættelse af landet i 1798-1801.
Hvornår Sfinksen mistede sin næse, ved ingen med sikkerhed. Den amerikanske arkæolog Mark Lehner (født i 1950) har efter en grundig undersøgelse af Sfinksens ansigt konkluderet, at næsen blev fjernet på et tidspunkt fra 200-tallet til og med 900-tallet e.Kr.
En tegning fra 1737 viser tydeligt, at Sfinksen allerede da manglede sin næse.
Slagmærker tyder på, at næsen blev hugget af med hammer og mejsel.
Lehners opdagelse fjerner grundlaget for historien om, at den muslimske leder Muhammad Sa’im al-Dahr fik næsen fjernet i 1378. Men hvorfor næsen blev fjernet, er fortsat et mysterium, som venter på at blive opklaret.
