I tusindvis af soldater blev dræbt ved Waterloo den 18. juni 1815 i slaget der afgjorde Napoleons skæbne. Men siden da har det undret historikere og arkæologer, at der kun er dukket relativt få soldaterlig op i de mange massegrave, der i dagene og ugerne efter slaget blev gravet til de faldne.
Det har længe været kendt, at mange faldne ved Waterloo fik stjålet deres tænder, der senere blev brugt til at lave tandproteser – såkaldte Waterloo-tænder.
Et nyt studie af Tony Pollard, leder af Center for slagsmarksarkæologi ved Glasgow University bekræfter nu en gammel teori, der længe har floreret: At knoglerne fra mange af de faldne soldater efterfølgende blev brugt som gødning.
De såkaldte 'Waterloo-tænder' blev i 1800-tallet ofte lavet med en elfenbensbase, som efterfølgende fik rigtige mennesketænder sat i.
Menneske- og dyreknogler var i høj kurs
Pollard har gennemgået beskrivelser fra besøgende på slagmarken for at følge de faldnes rejse efter slaget. Sir Walter Scott, der beså slagmarken nogle måneder efter slaget, berettede f.eks. at ”alle de forfærdelige rester af blodbadet var enten blevet brændt eller begravet”.
”Det vurderes, at mere end en million skæpper med ’menneske- og dyreknogler’ blev importeret fra det Europæiske kontinent” står der i en engelsk rapport nogle år efter krigen. ”Områderne omkring Leipzig, Austerlitz, Waterloo mfl., hvor de store slag blev udkæmpet for 15 eller 20 år siden, blev finkæmmet”.
Tony Pollard konkluderer, at ”I hvert fald nogle af de store massegrave blev tømt for menneske- og dyreknolger, der i den første halvdel af 1800-tallet blev brugt og importeret som fosfat-gødning”.