Øgruppen San Juan i staten Washington var et lukrativt område for både amerikanerne og briterne. Øerne havde fremragende landbrugsjord og tømmer-rige skove.
Men mens det meste af området omkring San Juan var klart delt mellem Storbritannien og USA ved indgåelsen af en traktat i 1846, lå øerne i en geografisk gråzone. Begge nationer følte, at de havde ret til øgruppen.
Det mægtige britiske handelskompagni Hudson's Bay Company havde etableret lakserøgerier på øernes vestlige kyster og anlagt en stor fårefarm med 4.500 dyr. Også amerikanerne kunne se potentialet i de frodige øer, og i årene før 1859 havde 18 nybyggere bosat sig i området.
Alle med skøder på deres land udstedt af de amerikanske myndigheder. Trods skøderne betragtede de britiske indbyggere tilflytterne som besættere. Og stemningen mellem naboerne kunne til tider være yderst anspændt.
Nabo skød svin
Den 15. juni 1859 opdagede den amerikanske bonde Lyman Cutlar, at et sortbroget svin var gået på kartoffelrov i hans mark. Bonden skød det tyvagtige dyr uden at tøve. Svinets ejermand, den irske nabo Charles Griffin, blev fortørnet, da han hørte om aflivningen af hans svin.
Og da de to naboer ikke kunne blive enige om en passende erstatning, gik Griffin – der var ansat af Hudson's Bay Company – til de britiske myndigheder.
Briternes besked til Cutlar var utvetydig: Hvis han ikke betalte for svinet, ville han ryge i fængsel. Cutlar så ingen anden udvej end at appellere til det amerikanske militær om beskyttelse. Og hjælpen kom hurtigt. Den 27. juli nåede 66 amerikanske soldater frem til San Juan.
Da den britiske guvernør i Vancouver hørte om det amerikanske militærs indblanding, bad han ligeledes om hjælp. Og snart ankom fem britiske krigsskibe til den lille øgruppe.