Til Sidste Mand: Soldater kæmpede for at dø

Desperate briter slog stor zuluhær

Krigen mod Sydafrikas zuluer var lige begyndt, da en hel britisk hær på 1.400 mand blev udslettet af 22.000 zulukrigere. Sejrherren

begav sig straks mod en samling bygninger ved Rorke’s Drift, hvor briternes hospital og depot befandt sig. I hast barrikaderede europæerne sig, og få timer senere stormede zuluerne frem. Ved hjælp af mod og hurtigtskydende Martini-Henry-rifler stoppede briterne stormløb efter stormløb. Et døgn senere forsvandt den afri­kanske hær og efterlod 450 døde.

Custers mænd red ind i en dødsfælde

Krigen mod sioux-indianerne var få måneder gammel, da Custer fik øje på en stor indianerlejr ved Little Bighorn-floden i Montana.

“Hurra, drenge! Vi har dem!” råbte generalen sejrssikker til sine 200 soldater fra 7. kavaleriregiment.

Custers plan gik ud på at sætte et overraskelsesangreb ind ved at ride skydende gennem lejren og dræbe alle mænd, kvinder og børn på sin vej.

Generalens største frygt var, at indianerne som så ofte ville spredes for alle vinde, og han tolkede støvskyen i dalen som et tegn på, at indianerne var i gang med at flygte. I stedet steg 2.000 krigere til hest for at gå til modangreb. Bevæbnede med geværer, køller, bue og pil red de op mod Custer.

På halvanden time udslettede indianerne hovedparten af Custers regiment. Til slut lå generalen på toppen af “Last Stand Hill” med sine sidste 40 mand. Soldaterne skød deres heste, gik i ly bag dem og ydede indædt modstand til det sidste.

Indianernes frihedskamp

Sioux og cheyenne var stolte og mægtige stammer, der kontrollerede store dele af Midtvestens prærie. Efter pres fra guldgravere og jernbaneselskaber forsøgte USA’s regering at tvinge indianerne til at leve i små reservater, hvilket førte til krig i 1876-1877.

Efter slaget ved Little Bighorn sendte USA tusindvis af tropper til området, og til sidst måtte indianerne give op.

189 dødsdømte texanere skrev sig ind i historien

Texas hørte til Mexico, indtil texanske oprørere i 1835 fordrev alle mexicanske tropper. Året efter sendte Mexico en slagkraftig hær til Texas og omringede oprørerne i Alamoklostret. Fra nord, syd og øst stormede mexicanske tropper frem, mens 189 oprørere bævede bag klostrets skrøbelige mure.

To gange afviste de stormløb mod murene ved hjælp af rifler og kanoner, men så spillede mexicanerne melodien “Ingen nåde” og satte et sidste angreb ind. Skrigende kravlede mexicanerne over nordmuren og dræbte oprørerne under blodige nærkampe med bajonetter. Texanernes heroiske modstand fik flere til at slutte sig til oprøret, og snart gjaldede kampråbet “Husk Alamo”. En måned senere vandt Texas sin frihed på slagmarken, da den mexicanske hær blev slået.

Tre amerikanske helte faldt ved Alamo:

• James Bowie: Slavehandleren, spekulanten og oprørslederen var kendt for sin lange kniv. Under Alamos 13 dage lange belejring blev Bowie svækket af tuberkulose.
• William Travis: Bad igen og igen om forstærkning, men kun 35 nåede frem i tide. Allerede under fjendens første stormløb blev han dræbt af et skud i hovedet.
• Davy Crockett: Pelsjægeren blev angiveligt overmandet og taget til fange på slagets sidste dag, men straks henrettet med adskillige sabelstik.

21 sikher rystede afghansk hær

Briterne opførte i 1890’erne en række forter i Afghanistan for at undertrykke lokalbefolkningens frihedstrang. I et lille fort på toppen af et bjerg sad der derfor 21 soldater fra et britisk sikh-regiment, da 10.000 afghanere angreb.

Efter hårde kampe måtte sikherne trække sig væk fra murene og forskanse sig i fortets indre. Afghanerne tilbød dem frit lejde, hvis de forlod deres post, men sikherne afviste og kæmpede videre. For at få ram på den sidste sikh satte af­ghanerne ild til fortet.

Fremstød i junglen endte med intens ildkamp

Under briternes forsøg på at erobre nutidens Zimbabwe blev 37 mand sendt ud på en farlig mission: Fang kongen af matabele-stammen. Pa­truljen stødte ind i kongens hær på 3.000 mand, og selvom briterne mejede stribevis af fjender ned med Maxim-maskingeværer, angreb nye krigere konstant.

Fjenden havde også moderne geværer, og én for én faldt briterne. Efter timers kampe løb de overlevende tør for patroner, gav hinanden hånden og sang “God Save the Queen”, før de blev dræbt.