Befolkningen i Kashmir betaler prisen for uroen. Her har indisk militær bombet en lægeklinik som hævn for en oprørsgruppes angreb.

© Polfoto/Corbis

To atommagter slås om Kashmir

I 1947 blev Indien og Pakistan uafhængige af Storbritannien, og Kashmir fik sin selvstændighed. Blot få måneder senere gik Pakistan og Indien i krig om Kashmir, og siden har de to atommagter kæmpet om området i en af verdens potentielt farligste konflikter.

1. marts 2019 af Kalika Bro-Jørgensen og Ida Buhl

I 1947 besluttede Storbritannien efter næsten 200 års koloniherredømme at give befolkningen på det indiske subkontinent sin frihed. Beslutningen blev taget af en regering, der var udkørt efter en lang og dyr krig og manglede opbakning til koloniherredømmet både nationalt og internationalt, og oprøret ulmede blandt inderne.

Straks efter beslutningen brød kampe ud mellem subkontinentets muslimer, som ønskede en selvstændig stat, og den indiske kongres, der drømte om et samlet Indien. I et forsøg på at skabe fred delte Storbritannien subkontinentet i to nationer, Indien og Pakistan.

Områder med mere end 70 procent muslimer skulle knyttes til Pakistan, resten skulle høre under Indien. Befolkningen blev ikke spurgt, og beslutningen udløste masseflugt og massakrer med op imod en million døde.

De områder, der havde haft selvstyre under briterne, fik valget mellem at slutte sig til Indien eller Pakistan eller blive selvstændige. Kashmir valgte som et af de få selvstændigheden.

Maharajaens dilemma

Maharajaen af Kashmir var hindu, men herskede over en langt overvejende befolkning af muslimer. Han valgte derfor selvstændigheden for sit land. Men mange muslimer var ikke tilfredse med beslutningen fra maharajaen, som allerede var upopulær på grund af de høje skatter, han aftvang den fattige befolkning. 

Da der begyndte at florere rygter om overgreb og mord på muslimske civile, begået af maharajaens mænd, havde muslimerne fået nok. Stammekrigere gjorde oprør og drog hærgende gennem landet, mens de dræbte og voldtog på deres vej, støttet af pakistanere, der strømmede over grænsen.

Maharajaen var bange for, at Pakistan ville overtage hans fyrstedømme, og vendte sig mod Indien for hjælp.

Og hjælpen kom, men den havde en pris: Maharajaen måtte opgive Kashmirs selvstændighed og underlægge det Indien. Den 26. november 1947 underskrev han kravene. De indiske tropper slog de pakistanske stammekrigere tilbage i 1948, og ved årsskiftet lykkedes det FN af forhandle en våbenhvile på plads. 

Pakistan fik det nordvestlige hjørne af Kashmir, mens Indien beholdt den sydøstlige del. Grænserne var tænkt som midlertidige, og en senere folkeafstemning skulle afgøre Kashmirs tilhørsforhold. Men afstemningen blev aldrig afholdt.

Kamp om “Indiens krone”

Kampen om Kashmir har gang på gang kastet befolkningen ud i meningsløse krige. Da Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, fik Kashmirs muslimske separatistbevægelser nye folk fra de sejrende mujahedin-militser. Pakistan støttede med våben og træning, og den voldelige opstand brød ud.

Siden har militsernes kamp kostet op mod 100.000 civile livet, og overgreb og drab har drevet 400.000 hinduer på flugt. Desuden står det indiske sikkerhedspoliti ifølge menneskerettighedsgrupper bag tortur og bortførelser i Kashmir.

Argumenterne fra hhv. indisk og pakistank side for ejerskabet til Kashmir er ofte blevet begrundet med nationalistiske eller religiøse motiver.

Kashmir har i Indien kælenavnet “Indiens krone”, mens Pakistan mener, at Indien har brudt alle aftaler om Kahmir, og at regionen hører under dem på grund af den store muslimske befolkning.

Stormagternes farlige spil

Imidlertid lurer langt mere håndfaste militære interesser i baggrunden. Magt over Kahmir, som ligger som en bufferzone mellem de to lande, ville give både Indien og Pakistan store militærstrategiske fordele.

Dette blev forstærket i 1960'erne, hvor båndet mellem Pakistan og Kina blev styrket og førte til en militær alliance.

Indien mistede allerede i 1962 en bid af Kashmir til Kina i en grænsekonflikt, og hvis Kashmir kommer på pakistanske hænder, kan samarbejdet mellem Pakistan og Kina yderligere styrkes og true Indien, der i så fald vil være omgivet af allierede atommagter i hele den nordlige region.

Denne trussel er ikke blevet mindre i de senere år, hvor Pakistan har optrappet sin produktion af atomvåben.

Pakistan har også grund til bekymring. Indien har alliancer med Rusland, og desuden frygter Pakistan, at Indien kan lukke for vigtige vandforsyninger, som har deres udspring i det indisk-administrerede Kashmir.

I 1999 udbrød der igen krig om Kashmir mellem Indien og Pakistan. Efter internationalt pres endte kampene med status quo. Det internationale samfund presser stadig på for varig fred mellem landene.

I 2010 brød en voldsom folkeopstand ud i den indisk-kontrollerede del af Kashmir på grund af drab på civile begået af det indiske sikkerhedspoliti. Over 100 personer blev dræbt under urolighederne.

Urolighederne steg igen i 2016, hvor en 22-årig demonstrant blev dræbt i Kashmir af indiske sikkerhedsstyrker. Det øgede igen urolighederne i hele regionen. Antallet af voldelige protester er siden steget markant i regionen. Alene i 2018 døde 500 mennesker i sammenhæng med kampe mellem demonstranter eller oprører og indiske sikkerhedsstyrker.

En demonstrant viser et billede af en af de mange kashmirer, der angiveligt er forsvundet i det indiske sikkerhedspolitis varetægt.

© Polfoto/Corbis

Kampen om magten i Kashmir

1349: Kashmir får sin første muslimske hersker. Hidtil har landet været domineret af først hinduisme og siden buddhisme.

1846: Kashmir bliver vasalstat i det britiske imperium.

1932: Kashmirs første politiske parti dannes. Partiet er modstander af maharaja-styret og det britiske imperium.

1947: Storbritannien trækker sig ud af det indiske subkontinent, som deles i Indien og Pakistan. Kashmir presses til at tilslutte sig Indien. Der udbryder krig mellem Indien og Pakistan.

1948: En våbenhvile giver Pakistan kontrol over det nordlige Kashmir. Indien beholder landets sydligste to tredjedele.

1962: En krig mellem Indien og Kina koster Indien en del af Kashmir.

1965: Indien og Pakistan går igen i krig om Kashmir, men efter blot få måneder genetableres den oprindelige grænse.

1989: Et folkeligt oprør bryder ud i Kashmir. Oprøret har ulmet siden valget i Kashmir i 1987, hvor Indiens favortikandidats uventede sejr førte til mistanke om valgfusk.

1999: Der udbryder atter krig, da pakistanske oprørere og militær trænger ind på indisk territorium. Krigen er resultatløs.

2010: En voldsom folkelig opstand bryder ud i det indiske Kashmir. 

Konflikten i dag

Den 14. februar 2019 blussede konflikten mellem Indien og Pakistan igen op. Et bombeangreb i grænseområdet dræbte 40 politifolk fra den indiske sikkerhedsstyrke. Den militante gruppe Jaish-e-Mohammed tog skylden for angrebet. Jaish-e-Mohammed opererer fra Pakistan og har som mål at indlemme hele Kashmir i Pakistan.

Tirsdag den 26. februar bombede indiske fly mål i Pakistan, der efter sigende skulle huse medlemmer af Jaish-e-Mohammed, som svar på det angreb. Allerede dagen efter svarede Pakistan igen ved at nedskyde et indisk kampfly i pakistansk luftrum. Piloten overlevede og blev senere fanget af pakistanske sikkerhedsstyrker.

Måske er du interesseret i...

Læs også