For den preussiske jernkansler Otto von Bismarck kom krigen mod Danmark på det helt rigtige tidspunkt. I 1862 havde kong Wilhelm udnævnt adelsmanden til Preussens nye kansler. Bismarcks hårde linje skulle knuse det voksende krav om demokrati i kongeriget.
Jernkansleren var “tættere på galgen end på tronen”
Allerede ved sin tiltræden levede Bismarck op til sit ry og sagde i sin karrieres mest berømte tale, at politiske spørgsmål ikke skulle løses med flertalsbeslutninger, men “med jern og blod”. Talen sikrede ham tilnavnet jernkansleren.
Men ét var taler, noget andet virkeligheden i Preussens byer. Straks efter sin tiltrædelse kom den autoritære kansler under pres.
I Berlin protesterede tusindvis af borgere i løbet af 1863 mod kansler og konge – og Bismarck var efter eget udsagn “tættere på galgen end på tronen”.
I den tilspidsede situation valgte jernkansleren at gå i krig mod Danmark.
Officielt for at støtte Holsten mod danskerne, men krigen samlede samtidig preusserne om kong Wilhelm og Bismarck, der blev hyldet som helte efter sejren i 1864.
Storslået sejr ved Königgratz
Mens felttoget mod Danmark sikrede Bismarcks politiske liv, var den næste krig et opgør om magten i Det Tyske Forbund. Forbundet – en løs sammenslutning af tyske stater – var domineret af den falmende stormagt Østrig, der var hårdt presset af det voksende Preussen.
I 1866 kastede hvert af landene mere end en halv million soldater ind i en krig, der skulle afgøre, hvilket af landene der skulle være det førende i forbundet.
Den korte krig kulminerede i det gigantiske slag ved Königgratz med en knusende preussisk sejr.
Preussen var nu reelt den altdominerende tyske magt, og i juli 1870 orkestrerede Bismarck den preussisk-franske krig – den endelige magtkamp om, hvilket land der skulle dominere det europæiske kontinent.
Igen viste Bismarcks tropper en kolossal overlegenhed på slagmarken og vandt en altafgørende sejr ved Sedan 1. september 1870.
De store triumfer sikrede jernkansleren heltestatus blandt de tyske fyrster og hertuger.
Med deres opbakning grundlagde han i 1871 Det Tyske Rige, hvor de mange tyske stater – på nær Østrig – blev samlet under preussisk lederskab til det rige, vi i dag kender som Tyskland.
Slaget ved Königgratz blev endegyldigt slutningen på Østrigs stormagtstid – og begyndelsen på Preussens.