Da Seksdageskrigen mellem Israel og flere arabiske lande brød ud i juni 1967, var 15 fragtskibe på vej igennem Suezkanalen. Og det fik vidtrækkende konsekvenser.
Egypterne blokerede nemlig straks begge ender af Suezkanalen med søminer og sænkede skibe. Krigen sluttede efter blot seks dage, men kanalen forblev blokeret i otte år.
De 15 skibe fra Europa og USA sad fast og blev døbt “den gule flåde”, fordi ørkensandet farvede deres skrog. Sømændene slog sig sammen og indrettede sig efter forholdene.
VIDEO – Se, hvordan sømændene fik tiden til at gå:
På et britisk skib anlagde søfolkene en fodboldbane, mens de gik i biografen på et bulgarsk skib og svømmede i poolen på et svensk.
Et polsk skib indrettede postkontor med den lille flådes egne frimærker, som hele verden accepterede.
Først i 1975 blev Suez genåbnet, så skibene omsider kunne sejle hjem.