Hvad var My Lai-massakren?

Hvor stor betydning fik den amerikanske massakre i My Lai for krigen i Vietnam?

Hvor stor betydning fik den amerikanske massakre i My Lai for krigen i Vietnam?

Kvinder og børn blandt ofre i My Lai

Amerikanernes nedskydning af 350-500 civile i 1968 var blot én blandt mange krigsforbrydelser under Vietnamkrigen. Men en serie afslørende fotografier gjorde massakren kendt i USA og bidrog til den voksende krigsmodstand.

Omkring 100 amerikanske soldater rykkede den 16. marts 1968 ind i en landsby kaldet My Lai. Beboerne havde på forhånd fået ordre til at forlade stedet, så alle tilbageværende var ifølge hærens logik medlemmer af den kommunistiske oprørsbevægelse Viet Cong.

Soldaterne samlede alle, de fandt, midt i landsbyen, hovedsageligt kvinder, børn og gamle. Øjenvidner beskrev siden, hvordan nogle amerikanere pludselig åbnede ild, og herefter fulgte resten af styrken deres eksempel.

Krigsfotograf dokumenterede massakren

Den efterfølgende rapport mente, at 128 Viet Cong-oprørere og 22 civile blev dræbt under operationen. Men rygter begyndte at brede sig – først blandt tropperne i Vietnam og siden i USA.

En amerikansk sergent hævdede i 1970, at overgreb som i My Lai fandt sted hver måned i 1968-1969. Men netop denne massakre kunne dokumenteres, fordi en militærfotograf havde taget billeder af ligdyngerne. De blev brugt i kampagner mod krigen hjemme i USA.

>> Læs hele historien om My Lai-massakren

Hæren forsøgte at dysse sagen ned

De amerikanske generaler måtte tvinges til at erkende forbrydelsen.

16. marts 1968

Soldaterne går amok

100 mand angriber My Lai og dræber mellem 350 og 500 indbyggere.

13. december 1968

Rygter begynder at svirre

Den senere amerikanske general og udenrigsminister Colin Powell laver en overfladisk undersøgelse. Han fastslår, at ingen massakre har fundet sted.

Marts 1969

Vidne skriver til politikerne

30 kongresmedlemmer modtager en soldats beskrivelse af massakren. De fleste vælger at ignorere brevet.

12. november 1969

Historien eksploderer i pressen

En journalist graver i sagen og beskriver den i et nyhedstelegram.

24. november 1969

Hæren undersøger igen

Pressestormen tvinger hæren til at lave en ny undersøgelse. Denne gang anerkendes drab på 175-200 civile, og tallet opjusteres senere officielt til 347.

17. november 1970

Retsmaskineriet går i gang

26 soldater anklages for massakren eller forsøg på at skjule sandheden.

29. marts 1971

Dommen falder

En militærdomstol kender én mand, løjtnant William Calley, skyldig.

Én syndebuk kom bag tremmer

Løjtnant Wiliam Calley forstod ikke sagen mod ham. Han havde blot gjort sin pligt:

"Jeg fik ordre til at rykke ind og udslette fjenden. Det var min mission den dag". Han blev idømt hårdt strafarbejde på livstid. Selv modstandere af krigen fandt det urimeligt, at løjtnanten som den eneste blev dømt, og præsident Nixon benådede ham efter tre år.